Den lille havfrue

Dybt under havets bølger levede en ung havfrue-prinsesse. Hun var den yngste af Havkongens seks døtre. Den lille havfrue havde en smuk stemme, der fortryllede alle, som hørte den. Hun tilbragte sine dage med at svømme gennem koralhaver og lege med fisk. I modsætning til sine søstre drømte hun om verden over vandet. Hendes bedstemor fortalte hende historier om mennesker og deres mærkelige skikke. Den gamle havfrue forklarede, at mennesker gik på to ben i stedet for at svømme. Hun beskrev de smukke blomster, fugle og skove, der fandtes på land. Den lille havfrue lyttede med forundring og længsel i sit hjerte. Når en havfrue fyldte femten, fik hun lov til at stige op til overfladen. Den lille havfrue talte dagene, indtil hendes femtende fødselsdag kom. Endelig kom den specielle dag, og hun svømmede ivrigt mod lyset ovenover. Hun brød gennem overfladen og så himlen for første gang. Stjernerne funklede som diamanter, og månen lyste blødt ovenover. Et prægtigt skib flød i nærheden, pyntet med hundredvis af farverige lanterner. Musik og latter drev over vandet fra festlighederne om bord. Havfruen svømmede tættere på og kiggede gennem et vindue på skibet. Hun så en flot ung prins, der fejrede sin attende fødselsdag. Hendes hjerte slog hurtigere, da hun så ham danse og smile. Hun havde aldrig set nogen så vidunderlig i hele sit liv. Pludselig opstod der en forfærdelig storm, og mørke skyer dækkede himlen. Lyn blinkede, og torden buldrede over det oprørte vand. Skibet blev kastet voldsomt rundt af de enorme bølger. Havfruen så med rædsel, hvordan fartøjet begyndte at synke. Hun så prinsen falde ned i det kolde, mørke vand. Uden at tøve dykkede hun ned og trak ham op til overfladen. Hun holdt hans hoved over bølgerne hele den lange nat. Ved morgenstunden var stormen forbi, og hun svømmede ham til kysten. Hun lagde ham forsigtigt på den sandede strand nær et smukt tempel. En ung kvinde fra templet opdagede prinsen og råbte om hjælp. Havfruen gemte sig bag nogle klipper og så, hvordan han blev reddet. Prinsen åbnede øjnene og takkede tempelpigen for at redde ham. Den lille havfrue var ked af, at han ikke kendte sandheden. Hun vendte tilbage til sit undersøiske kongerige, men kunne ikke glemme prinsen. Hun holdt op med at synge og tilbragte sine dage med at stirre på overfladen ovenover. Hendes søstre bemærkede hendes sorg og spurgte, hvad der tyngede hendes hjerte. Hun tilstod sin kærlighed til den menneskelige prins, hun havde reddet. De forsøgte at trøste hende, men intet kunne lindre hendes længsel. Havfruen besluttede at besøge havheksen, der boede i en mørk hule. Heksen var kendt for sin kraftfulde magi og farlige aftaler. Den unge prinsesse svømmede modigt gennem skove af skræmmende havvæsener. Hun nåede endelig hulen, hvor heksen ventede med et vidende smil. Heksen sagde, at hun vidste, hvorfor havfruen var kommet til hende. Hun tilbød at give havfruen menneskeben i bytte for hendes stemme. Heksen advarede om, at hvert skridt ville føles som at gå på skarpe knive. Hun tilføjede, at hvis prinsen giftede sig med en anden, ville havfruen dø. På trods af de forfærdelige betingelser accepterede havfruen aftalen. Heksen tog hendes smukke stemme og gav hende en magisk drik. Havfruen svømmede til kysten og drak drikken ved daggry. Hun følte utrolig smerte, da hendes hale delte sig i to menneskeben. Hun kollapsede på stranden, ude af stand til at tale eller gå ordentligt. Prinsen fandt hende der og blev betaget af hendes mystiske skønhed. Han svøbte hende i sin kappe og bragte hende til sit slot. Selv om hun ikke kunne tale, udtrykte hendes øjne dyb kærlighed og hengivenhed. Prinsen blev glad for hende og tog henne med overalt. Hun dansede for ham på trods af den pine, hvert skridt forårsagede. Han fortalte hende, at hun mindede ham om pigen, der reddede hans liv. Havfruen længtes efter at fortælle ham sandheden, men havde ingen stemme. Prinsen annoncerede, at han ville gifte sig med prinsessen fra et naboland. Han forklarede, at hans forældre havde arrangeret forbindelsen af politiske årsager. Da han mødte sin brud, genkendte han hende som tempelpigen. Han troede, at hun var den, der havde reddet ham fra havet. Prinsen var overlykkelig og erklærede sin kærlighed til prinsessen. Brylluppet blev annonceret, og havfruen følte sit hjerte briste. På bryllupsnatten stod hun alene på skibet og kiggede ud over havet. Hendes søstre dukkede op ved overfladen med deres smukke hår klippet kort. De forklarede, at de havde givet deres hår til heksen for en kniv. Hvis havfruen dræbte prinsen før daggry, kunne hun blive en havfrue igen. Hun tog kniven og listede sig stille ind i brudekammeret. Prinsen lå og sov fredeligt ved siden af sin nye brud. Havfruen kiggede på hans flotte ansigt og kunne ikke skade ham. Hun kastede kniven i havet og ventede på solopgangen. Da de første solstråler viste sig, følte hun sig opløses. Men i stedet for at blive havskum steg hun op i luften. Hun var blevet en luftens datter, en ånd af lys og godhed. Andre ånder bød hende velkommen og forklarede, at hendes uselviske kærlighed havde reddet hende. Hun ville tilbringe tre hundrede år med at gøre gode gerninger for menneskeheden. Efter den tid ville hun fortjene en udødelig sjæl til sig selv. Den lille havfrue smilede af glæde og taknemmelighed for sin nye tilværelse. Hun svævede over skibet og velsignede den sovende prins en sidste gang. Så steg hun højere mod himlen for at begynde sin nye rejse. Hun lærte, at sand kærlighed nogle gange betyder at give slip på det, vi ønsker. Hendes offer og medfølelse havde forvandlet hende til noget endnu smukkere. Den lille havfrue fandt fred i visheden om, at kærligheden selv var hendes største skat.

About this story

Vocabulary

Related Stories

Continue Learning