Der var engang en mand og hans kone, der boede ved siden af en smuk have. Haven tilhørte en mægtig heks ved navn Gothel. Ingen turde gå ind i hendes have, fordi de frygtede hendes magi. Konen ventede barn og havde mærkelige lyster. Hun ville desperat spise rapunzel-salaten, der voksede i heksens have. Hver dag stirrede hun på haven og blev mere desperat. Hun fortalte sin mand, at hun ville dø, hvis hun ikke kunne spise rapunzelen. Manden elskede sin kone så højt, at han besluttede at klatre over muren. Han gik ind i haven om natten og samlede hurtigt noget rapunzel. Hans kone spiste salaten og havde det straks bedre. Men hendes trang blev kun stærkere næste dag. Manden måtte vende tilbage til haven igen. Denne gang fangede heksen ham i at stjæle hendes grøntsager. Hun var rasende og krævede at vide, hvordan han turde gå ind i hendes have. Manden forklarede, at hans kone var gravid og desperat havde brug for rapunzelen. Heksen indvilligede i at lade ham tage så meget rapunzel, han ville. Men hun havde én forfærdelig betingelse. Han skulle give hende barnet, når det blev født. Den bange mand gik med til det, fordi han ikke så nogen anden udvej. Da pigen blev født, dukkede heksen op og tog hende med sig. Hun kaldte barnet Rapunzel efter planten, der havde forårsaget alle problemerne. Gothel opfostrede Rapunzel alene og lod hende aldrig se andre mennesker. Da Rapunzel fyldte tolv, låste heksen hende inde i et højt tårn. Tårnet havde ingen dør og ingen trappe. Der var kun ét vindue helt oppe i toppen. Rapunzel havde det smukkeste lange gyldne hår i verden. Det voksede længere og længere gennem årene. Til sidst var hendes hår tyve meter langt. Når heksen ville besøge hende, stillede hun sig under tårnet. Hun råbte til Rapunzel, at hun skulle lade sit hår falde ned. Rapunzel viklede sit hår rundt om en krog og sænkede det ned. Heksen klatrede op ad den gyldne fletning som en stige. År gik, og Rapunzel voksede op til en smuk ung kvinde. Hun tilbragte sine dage med at synge, læse og drømme om verden udenfor. Hendes stemme var så dejlig, at den kunne høres i hele skoven. En dag red en ung prins gennem skoven. Han hørte den smukkeste sang, han nogensinde havde oplevet. Han fulgte stemmen og opdagede det mystiske tårn. Han kiggede på bag et træ, mens heksen ankom. Han så, hvordan hun klatrede op ved hjælp af det gyldne hår. Efter heksen var gået, besluttede prinsen at prøve det samme. Han råbte til Rapunzel med en blid stemme. Hun var bange i starten, fordi hun aldrig havde set nogen anden end heksen. Men hans venlige ord overbeviste hende om at lade sit hår falde ned. Prinsen klatrede op og gik ind i tårnet. Rapunzel var forbløffet over at møde et andet menneske for første gang. Prinsen fortalte hende om verden udenfor og alle dens vidundere. Han beskrev skove, byer, bjerge og havet. Rapunzel lyttede med stor fascination og voksende begejstring. De talte i timevis og blev dybt forelskede. Prinsen lovede at vende tilbage hver aften, når heksen var væk. Han besøgte hende mange gange, og de planlagde hendes flugt sammen. Rapunzel bad ham om at medbringe silke, hver gang han kom. Hun ville væve silken til en stige for at klatre ned. Alt gik efter deres hemmelige plan. Men en dag begik Rapunzel en forfærdelig fejl. Hun spurgte heksen, hvorfor hun var så meget tungere at trække op end prinsen. Heksen indså straks, hvad der var sket. Hun blev ekstremt vred og følte sig fuldstændig forrådt. Hun greb en saks og klippede alt Rapunzels smukke hår af. Så brugte hun sin magi til at sende Rapunzel til en fjern ørken. Rapunzel blev efterladt alene i en ødemark, hvor hun måtte overleve på egen hånd. Den aften kom prinsen til tårnet som sædvanligt. Heksen sænkede det afklippede hår og ventede på, at han skulle klatre op. Da han nåede toppen, fandt han heksen i stedet for sin elskede. Hun fortalte ham, at han aldrig ville se Rapunzel igen. I sin fortvivlelse sprang prinsen ud af tårnvinduet. Han faldt ned i en tornebusk, der reddede hans liv, men blindede ham. Prinsen vandrede gennem verden uden at kunne se noget. Han overlevede på rødder og bær og sørgede over Rapunzel hver dag. Efter mange års lidelse nåede han endelig ørkenen. Der hørte han en velkendt stemme synge en trist sang. Det var Rapunzel, der levede alene med sine tvillingebørn. Hun havde født en dreng og en pige i vildmarken. Da hun så den blinde prins, løb hun hen til ham og græd. Hendes tårer faldt på hans øjne, og et mirakel skete. Han kunne pludselig se igen. De omfavnede hinanden med overvældende glæde. Prinsen tog Rapunzel og deres børn med til sit kongerige. De blev budt velkommen med stor fest og glæde. Rapunzel oplevede endelig den vidunderlige verden, prinsen havde beskrevet. De levede sammen på slottet og regerede kongeriget med godhed. Heksen blev aldrig set igen, efter hendes grusomhed blev opdaget. Rapunzel og hendes prins levede lykkeligt til deres dages ende.
Story illustration coming soon
Rapunzel
Danish Story for Intermediates (B1)
This B1 Danish story is designed for intermediates learning Danish. It includes simple vocabulary and short sentences to help you improve your reading and listening skills. Click any word to see translations and hear pronunciation.
About this story
In this classic fairy tale, a desperate father steals rapunzel lettuce from a witch's garden to satisfy his pregnant wife's cravings. As payment, the witch takes their newborn daughter and names her Rapunzel. The girl is locked away in a doorless tower, where only her extraordinarily long golden hair provides access. When a prince discovers her and they fall in love, they devise an escape plan. However, Rapunzel accidentally reveals their secret, leading to her banishment and the prince's blindness. After years of wandering, he finds Rapunzel in the wilderness with their twin children, and her tears miraculously restore his sight, reuniting the family.
Underlined word = shows word translationOther words = shows sentence translation
Vocabulary
40 words from this story
Tap any word to see it in context
