Sofia havde altid drømt om at bo i udlandet. Da hun modtog et jobtilbud i Tyskland, kunne hun ikke tro sin egen lykke. Virksomheden lå i München, en by hun aldrig havde besøgt før. Sofia brugte uger på at forberede sig til den store flytning. Hun solgte det meste af sine møbler og pakkede sine ejendele i kasser. At sige farvel til sin familie var den sværeste del. Hendes mor græd i lufthavnen, men Sofia lovede at ringe hver uge. Flyvningen til München tog tre timer. Sofia kiggede ud af vinduet, da flyet dalede ned gennem skyerne. Hun følte sig begejstret og nervøs på samme tid. I lufthavnen ventede en kollega ved navn Thomas på hende. Han holdt et skilt med hendes navn og hilste hende med et varmt smil. Thomas kørte hende til hendes nye lejlighed i centrum. Lejligheden var lille, men hyggelig, med store vinduer, der lukkede masser af lys ind. Sofia pakkede sine kufferter ud og prøvede at få stedet til at føles som et hjem. Hendes første nat i München var mærkelig og ensom. Hun lå i sengen og lyttede til de ukendte lyde fra byen udenfor. Næste morgen gik hun til kontoret for sin første arbejdsdag. Alle i teamet talte engelsk, hvilket gjorde kommunikationen lettere. Sofia vidste dog, at hun ville være nødt til at lære tysk for virkelig at slå sig ned. Hun tilmeldte sig aftensprogkurser på en lokal skole. Timerne var to gange om ugen, tirsdag og torsdag aften. Tysk grammatik var sværere, end hun havde forventet. Kendeordene og bøjningsformerne forvirrede hende i starten. Men hun øvede hver dag ved at bruge sprogapps på sin telefon. At handle i supermarkedet var en af hendes største udfordringer. Alle produktetiketter var på tysk, og hun måtte slå mange ord op. Gradvist lærte hun navnene på almindelige dagligvarer udenad. At få venner var en anden kamp, som Sofia ikke havde forudset. Hendes kolleger var venlige, men havde allerede deres egne sociale kredse. Sofia besluttede at melde sig ind i en vandreklub, hun fandt online. Hver weekend organiserede gruppen vandreture i de bayerske Alper. Under sin første vandretur mødte Sofia en kvinde ved navn Lena, som blev hendes nære veninde. Lena var oprindeligt fra Østrig og forstod, hvordan det føltes at være en outsider. De begyndte at mødes til kaffe efter arbejde og udforske byen sammen. Vinteren i München var meget koldere, end Sofia var vant til. Hun købte en tyk vinterfrakke og varme støvler for at overleve de iskolde temperaturer. På trods af kulden opdagede hun, at hun elskede julemarkeder. Duften af ristede mandler og gløgg fyldte luften. Hun vandrede rundt mellem boderne og beundrede håndlavede håndværk og dekorationer. For første gang siden hun flyttede, følte hun sig virkelig glad. Seks måneder gik hurtigt, og Sofias tysk blev væsentligt bedre. Hun kunne nu have basale samtaler med butiksejere og naboer. Hendes chef roste hende for, hvor godt hun havde tilpasset sig det nye miljø. Sofia fik en forfremmelse og fik mere ansvar. Hun ringede til sin mor for at dele de gode nyheder. Hendes forældre planlagde at besøge hende til foråret. Sofia var begejstret for at vise dem byen, der var blevet hendes andet hjem. Hun lavede en liste over alle de steder, hun ville tage dem med til. Englischer Garten, Marienplatz og Nymphenburg Slot var øverst på listen. Et år efter sin ankomst reflekterede Sofia over alt, hvad der havde ændret sig. Hun var gået fra at føle sig fortabt og ensom til at være selvsikker og forbundet. Byen, der engang virkede fremmed, føltes nu som et hjem. Hun havde ikke kun lært et nyt sprog, men også en ny måde at leve på. At flytte til udlandet havde lært hende at være selvstændig og modstandsdygtig. Hun havde opdaget styrker, hun aldrig vidste, hun havde. Selvfølgelig var der stadig svære dage, hvor hun savnede sin familie forfærdeligt. Men videoopkald og regelmæssige besøg hjalp med at bygge bro over afstanden. Sofia var også begyndt at skrive en blog om sine oplevelser som udlandsdansker. Mange læsere sendte beskeder og sagde, at hendes historier havde inspireret dem til at tage lignende spring. Denne feedback gav Sofia en følelse af formål ud over hendes daglige arbejde. Da hun så tilbage, indså Sofia, at flytningen til Tyskland var den bedste beslutning, hun nogensinde havde truffet. Det havde ikke været let, men udfordringerne havde formet hende til et stærkere menneske. Hun forstod nu, hvorfor folk sagde, at vækst sker uden for ens komfortzone. Sofia var trådt langt uden for sin, og belønningerne havde været enorme. Da hun gik gennem gaderne i München en aften, følte hun sig virkelig i fred. Solnedgangen malede himlen i nuancer af orange og lyserød. Hun stoppede for at tage et foto, da hun ville huske dette øjeblik for altid. Dette var hendes liv nu, og hun ville ikke bytte det for noget i verden. Sofia smilede og fortsatte med at gå mod hjemmet.
Danish Story (B1)At flytte til et nyt land
This B1 Danish story is designed for intermediate learners. Click any word for instant translation and build your vocabulary as you read.
aboutStory
Sofia accepterer et jobtilbud i München og flytter til Tyskland og efterlader sin familie. Hun står over for udfordringer med at lære tysk, få venner og tilpasse sig en ny kultur. Gennem sprogkurser og en vandreklub opbygger hun gradvist forbindelser og finder sin plads. Efter et år indser hun, at det at gå uden for sin komfortzone har forvandlet hende til et stærkere og mere selvsikkert menneske, der nu betragter München som sit andet hjem.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvor modtog Sofia et jobtilbud?
2
Hvordan mødte Sofia sin nære veninde Lena?
3
Hvad opdagede Sofia, at hun elskede om vinteren i München?
4
Hvad indså Sofia efter at have boet i Tyskland i et år?
Vocabulary
39 words from this story
