Margaret vågnede tidligere end normalt fredag morgen. I dag var hendes sidste dag på hospitalet, hvor hun havde arbejdet i femogtredive år. Hun satte sig på sengekanten og kiggede på uniformen, der hang på skabsdøren. Hun ville bære den en sidste gang i dag. Margaret var begyndt som ung sygeplejerske, da hun kun var treogtyve år gammel. Gennem årene havde hun passet tusindvis af patienter. Hun huskede den første baby, hun havde hjulpet med at føde. Den lille pige var nu selv læge og arbejdede på det samme hospital. Margaret smilede ved tanken og klædte sig langsomt. Hendes mand David var allerede i køkkenet og lavede kaffe. 'Er du nervøs for i dag?' spurgte han, da hun kom ind i rummet. 'Lidt,' indrømmede Margaret og satte sig ved bordet. 'Jeg har arbejdet der hele mit voksne liv.' David rakte hende en kop kaffe og klemte hendes skulder forsigtigt. 'Du har rørt så mange liv,' sagde han stille. Margaret kørte til hospitalet for sidste gang. Den samme rute, hun havde taget tusindvis af gange, føltes anderledes i dag. Hun lagde mærke til det gamle egetræ nær parkeringspladsen, som hun havde set vokse gennem årtierne. Da hun gik gennem indgangen, smilede sikkerhedsvagten bredt. 'Tillykke med pensionen, Margaret!' sagde han varmt. Hun takkede ham og fortsatte til sin afdeling på tredje sal. Elevatordørene åbnede, og flere kolleger ventede på at hilse på hende. 'Overraskelse!' råbte de sammen og holdt balloner og blomster. Margaret mærkede, at tårerne pressede på. Hun havde ikke forventet en så varm velkomst på sin sidste dag. Hendes leder Sarah gav hende et stort kram. 'Vi har planlagt en hel dag med fejringer for dig,' annoncerede Sarah. Men først havde Margaret et par sidste patienter at se til. Hun gik ind på værelse 302, hvor den ældre hr. Thompson var ved at komme sig efter en operation. 'Godmorgen, hvordan har du det i dag?' spurgte hun med sin sædvanlige milde stemme. Hr. Thompson holdt svagt hendes hånd. 'Jeg hørte, at det er din sidste dag,' sagde han blødt. 'Hospitalet bliver ikke det samme uden dig.' Margaret klappede beroligende hans hånd. 'Du er i fremragende hænder hos de unge sygeplejersker her,' fortalte hun ham. Hun tjekkede hans vitale funktioner og noterede i hans journal. Alt så godt ud, og han ville snart blive udskrevet. Margaret fortsatte sine runder og besøgte hver patient med den samme omsorg, hun altid havde haft. Omkring middagstid samlede Sarah alle i konferencelokalet. En stor kage med 'Tillykke med pensionen Margaret' blev placeret på bordet. Læger, sygeplejersker og personale fyldte lokalet. Nogle af dem havde Margaret selv trænet, da de var begyndere. Sarah stod forrest i lokalet og løftede sit glas. 'Jeg vil gerne sige et par ord om vores elskede kollega,' begyndte hun. 'Margaret har været hjertet i denne afdeling i tre et halvt årti.' Alle klappede og jublede. Sarah fortsatte med historier om Margarets dedikation og venlighed gennem årene. Derefter trådte Dr. Chen, hospitalsdirektøren, frem med en plakette. 'Denne plakette vil blive hængt op i hovedkorridoren,' annoncerede han. 'Der står: Til ære for Margaret Wilson, som viede sit liv til at tage sig af andre.' Margaret kunne ikke længere holde tårerne tilbage. Hun rejste sig og gav Dr. Chen et taknemmeligt kram. 'Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,' indrømmede hun og tørrede øjnene. 'Dette hospital har været mit andet hjem i så mange år.' Efter talerne nød alle kage og delte minder. En ung sygeplejerske ved navn Emma nærmede sig Margaret genert. 'Jeg ville gerne takke dig personligt,' sagde Emma nervøst. 'Da jeg startede her sidste år, var jeg så bange og usikker.' 'Du tog mig under dine vinger og lærte mig alt.' Margaret smilede varmt til den unge kvinde. 'Du har medfølelsens gave, Emma,' sagde hun blødt. 'Det er noget, der ikke kan læres fra bøger.' Om eftermiddagen vendte Margaret tilbage til afdelingen for at sige farvel til flere patienter. En kvinde på værelse 310 greb hendes arm, da hun var ved at gå. 'Vent, er du sygeplejersken, der hjalp med at føde min søn for tredive år siden?' spurgte hun. Margaret kiggede omhyggeligt på kvindens ansigt. 'Fru Rodriguez!' udbrød hun og huskede pludselig. 'Din søn blev født under den forfærdelige snestorm!' Fru Rodriguez nikkede med tårer i øjnene. 'Du holdt mig rolig, da jeg var så bange,' sagde hun. 'Min søn er nu brandmand og redder liv ligesom du gjorde.' Disse øjeblikke mindede Margaret om, hvorfor hun havde valgt dette erhverv. Klokken fem fandt Sarah Margaret sidde alene i pauserummet. 'Det er næsten tid,' sagde Sarah blidt og satte sig ved siden af hende. Margaret nikkede langsomt og kiggede rundt i det velkendte rum. 'Jeg husker, da dette rum var meget mindre,' sagde hun med et lille grin. Sammen gik de til hovedindgangen, hvor David ventede med blomster. Sikkerhedsvagten og flere andre medarbejdere havde samlet sig for at sige farvel. Margaret gav hver person et kram og prøvede at huske hvert ansigt. 'Er du klar til at tage hjem?' spurgte David og tog hendes hånd. Margaret tog et sidste kig på bygningen, hun havde kendt så længe. Vinduerne lyste varmt i aftenslyset. 'Ja,' sagde hun endelig, 'jeg er klar.' På køreturen hjem var Margaret stille i lang tid. David pressede hende ikke til at tale, da han vidste, at hun havde brug for tid til at bearbejde. Da de kom hjem, ventede deres datter og børnebørn på verandaen. 'Bedstemor!' råbte børnene og løb mod hende med åbne arme. Margaret bøjede sig ned og gav dem et stort kram. I det øjeblik indså hun, at pension ikke var en afslutning. Det var begyndelsen på et nyt kapitel i hendes liv. Hendes datter Lisa havde forberedt en særlig middag for familien. Spisebordet var pyntet med stearinlys og friske blomster. 'Vi er så stolte af dig, mor,' sagde Lisa under middagen. 'Du har hjulpet så mange mennesker gennem din karriere.' Margaret kiggede rundt om bordet på sin familie. Hendes hjerte var fuldt af kærlighed og taknemmelighed. 'Jeg er måske gået på pension fra mit arbejde,' sagde hun eftertænksomt. 'Men jeg vil aldrig gå på pension fra at være bedstemor.' Børnebørnene lo og krammede hende igen. Margaret vidste, at de bedste år af hendes liv stadig lå foran hende.
Danish Story (B1)Pensionsdagen
Denne B1 Dansk-historie er designet til mellemniveau, der lærer Dansk. Den indeholder simpelt ordforråd og korte sætninger for at hjælpe dig med at forbedre dine læse- og lyttefærdigheder. Klik på et hvilket som helst ord for at se oversættelser og høre udtalen.
About this story
Margaret, en dedikeret sygeplejerske, oplever sin sidste dag på hospitalet efter femogtredive års tjeneste. Hun modtager hjertelige farvel fra kolleger og patienter, herunder en plakette, der ærer hendes karriere. Derhjemme, omgivet af familie, indser hun, at pension ikke er en afslutning, men begyndelsen på et nyt kapitel i hendes liv.
Translations in English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvor længe havde Margaret arbejdet på hospitalet?
2
Hvem ventede ved elevatoren for at hilse på Margaret med en overraskelse?
3
Hvad overrakte Dr. Chen til Margaret ved festen?
4
Hvad takkede den unge sygeplejerske Emma Margaret for?
Vocabulary
40 words from this story
