Sofia havde ventet på denne dag i flere måneder. I dag skulle hun endelig tage køreprøven. Hun vågnede klokken seks om morgenen, selvom hendes aftale var klokken ti. Hun havde sommerfugle i maven og kunne ikke spise morgenmad. Hun havde øvet sig i at køre med sin kørelærer de sidste tre måneder. Hendes kørelærer, hr. Weber, havde altid været tålmodig og opmuntrende. Han fortalte hende, at hun var klar, og at hun skulle tro på sig selv. Sofia gennemgik færdselsreglerne en gang til, mens hun drak sin kaffe. Hun kendte reglerne udenad, men hun ville være helt sikker. Hendes mor kom ind i køkkenet og lagde mærke til hendes nervøsitet. 'Du klarer det fint, skat,' sagde hendes mor med et varmt smil. 'Jeg husker, da jeg tog min prøve for mange år siden.' 'Var du også nervøs?' spurgte Sofia forhåbningsfuldt. 'Ekstremt nervøs, men jeg bestod i første forsøg,' svarede hendes mor. Sofia smilede og følte sig lidt bedre efter at have hørt dette. Klokken halv ti tilbød hendes far at køre hende til kørecentret. 'Tak, far, men jeg tror jeg har brug for at gå for at berolige mine nerver,' sagde hun. Kørecentret lå kun femten minutters gang fra deres hus. Mens hun gik, tog Sofia dybe vejrtrækninger og forsøgte at holde sig rolig. Hun gentog parkeringstrinnene i sit hoved: blinklys, tjek spejlene, drej på rattet. Da hun ankom til kørecentret, ventede flere andre mennesker allerede. Nogle så lige så nervøse ud, som hun følte sig, mens andre virkede helt afslappede. En ung mand med rødt hår satte sig ved siden af hende på bænken. 'Er det dit første forsøg?' spurgte han med en venlig stemme. 'Ja, jeg håber jeg består i dag,' svarede Sofia. 'Det her er mit tredje forsøg,' indrømmede han med et lille grin. 'Tredje gang er lykkens gang, siger man,' sagde Sofia opmuntrende. En kvinde i blå uniform kom ud og kaldte på Sofias navn. Sofias hjerte begyndte at slå hurtigere, da hun rejste sig. 'Held og lykke,' sagde den rødhårede mand med en tommelfinger opad. Censoren præsenterede sig som fru Keller og forklarede testproceduren. Først skulle de køre gennem centrum, derefter lave nogle parkeringsmanøvrer. Sofia nikkede og forsøgte at huske alt, hr. Weber havde lært hende. De gik hen til en sølvfarvet bil på parkeringspladsen. Sofia justerede sædet og spejlene omhyggeligt, før hun startede motoren. 'Når du er klar, kør venligst ud af parkeringspladsen og drej til venstre,' sagde fru Keller. Sofia tjekkede den blinde vinkel og slap langsomt håndbremsen. Bilen kørte jævnt ud af parkeringspladsen. Sofia følte sig lidt mere selvsikker, da de kørte ud på hovedvejen. Trafikken var moderat, og hun holdt en jævn hastighed. 'Ved næste kryds, drej venligst til højre,' instruerede fru Keller. Sofia blinkede i god tid og tjekkede sine spejle to gange. Drejningen var blød, og hun holdt sig i den rigtige bane. De kørte gennem det travle indkøbsområde, hvor mange fodgængere krydsede gaden. Sofia satte farten ned, hver gang hun så nogen nærme sig fodgængerfeltet. Fru Keller noterede noget på sit clipboard, men sagde ingenting. Sofia spekulerede på, om hun klarede sig godt eller lavede fejl. Efter tyve minutters bykørsel ankom de til et roligere boligområde. 'Nu skal vi lave parkeringsmanøvrerne,' annoncerede fru Keller. 'Parker venligst bilen mellem de to køretøjer ved hjælp af baglæns parallelparkering.' Dette var den del, Sofia havde været mest bekymret for. Hun tog en dyb indånding og placerede bilen ved siden af det forreste køretøj. Hun tjekkede alle sine spejle og drejede rattet skarpt. Langsomt bakkede hun bilen ind i parkeringspladsen. Bilen passede perfekt mellem de to køretøjer med nok plads på begge sider. Sofia kunne ikke tro, hvor godt det var gået. 'Meget godt,' sagde fru Keller med et lille nik. 'Lav nu venligst en trepunktsvending og kør tilbage til kørecentret.' Sofia gennemførte trepunktsvendingen uden problemer. På vej tilbage måtte hun stoppe ved et rødt lys. Da lyset blev grønt, kiggede hun begge veje, før hun fortsatte. Endelig ankom de tilbage til kørecentret. Sofia parkerede bilen på samme sted, hvor de var startet. Hun slukkede motoren og ventede nervøst på resultaterne. Fru Keller gennemgik sine noter et øjeblik. 'Frøken Rodriguez, det glæder mig at fortælle dig, at du har bestået køreprøven.' Sofias ansigt lyste op af glæde. 'Virkelig? Bestod jeg?' spurgte hun, næsten ude af stand til at tro det. 'Ja, du kørte meget godt og fulgte alle færdselsreglerne korrekt,' bekræftede fru Keller. Sofia takkede hende og løb næsten tilbage til venteområdet. Den rødhårede mand ventede stadig på sin tur. 'Jeg bestod!' udbrød Sofia lykkeligt. 'Tillykke!' sagde han med et oprigtigt smil. Sofia ringede straks til sin mor for at dele den gode nyhed. 'Jeg vidste, at du kunne klare det!' råbte hendes mor stolt. På vej hjem følte Sofia sig stolt og uafhængig. Hun kunne ikke vente med at køre sin egen bil for første gang.
Danish Story (B1)Køreprøven
Denne B1 Dansk-historie er designet til mellemniveau, der lærer Dansk. Den indeholder simpelt ordforråd og korte sætninger for at hjælpe dig med at forbedre dine læse- og lyttefærdigheder. Klik på et hvilket som helst ord for at se oversættelser og høre udtalen.
About this story
Sofia forbereder sig nervøst til køreprøven efter måneders øvelse. På trods af sin nervøsitet gennemfører hun bykørselsdelen og parallelparkeringsmanøvrerne med succes. Da censoren meddeler, at hun har bestået i første forsøg, bliver Sofia overlykkelig og ringer straks til sin mor for at dele den gode nyhed.
Translations in English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvorfor vagner Sofia klokken seks om morgenen, selvom hendes aftale er klokken ti?
2
Hvor mange gange havde den rodhArede mand forsOgt sin koreprove?
3
Hvilken parkeringsmanovre bad fru Keller Sofia om at udfare?
4
Hvad gjorde Sofia umiddelbart efter at have fundet ud af, at hun bestod testen?
Vocabulary
40 words from this story
