Emma havde altid drømt om at bo i udlandet. Da hun fik et jobtilbud i München, accepterede hun det med det samme. Hun var begejstret for at opleve en ny kultur og lære tysk. Hun skulle dog snart opdage, at tilpasningen til et fremmed land ikke altid er let. På sin første arbejdsdag ankom Emma femten minutter for tidligt. Hun troede, at dette ville gøre et godt indtryk på sine nye kolleger. Hendes leder, hr. Schmidt, hilste på hende med et fast håndtryk. Emma smilte varmt og sagde: 'Hej! Du kan kalde mig Emma.' Hr. Schmidt så lidt overrasket ud, men nikkede høfligt. I Tyskland, ville Emma senere lære, er det mindre almindeligt at bruge fornavne på arbejdet end i Amerika. Folk tiltaler ofte hinanden formelt, indtil de bliver enige om at bruge uformelle navne. I sin frokostpause gik Emma til kantinen. Hun så nogle kolleger sidde ved et bord og besluttede at slutte sig til dem. 'Er dette sæde optaget?' spurgte hun muntert. Kollegerne kiggede på hinanden tøvende. I Tyskland foretrækker folk ofte at spise frokost med mennesker, de allerede kender godt. De mente ikke at være uhøflige, men Emma følte sig lidt akavet. En af dem, en kvinde ved navn Claudia, smilede venligt og tilbød Emma en plads. Emma var taknemmelig for Claudias venlighed. Under samtalen begyndte Emma at spise sin sandwich, mens de andre stadig talte. I Amerika er dette helt normal adfærd. I Tyskland er det dog høfligt at ønske alle 'Velbekomme' før man begynder at spise. Claudia bemærkede Emmas lille fejl, men sagde ikke noget. Efter arbejde besluttede Emma at udforske kvarteret nær sin lejlighed. Hun fandt et dejligt bageri og besluttede at købe noget brød. Ved disken pegede hun på et brød og sagde: 'Jeg vil gerne have det der, tak.' Bageren kiggede på hende med et let forvirret udtryk. 'Goddag,' sagde han langsomt og ventede på en ordentlig hilsen. Emma indså pludselig sin fejl. I Tyskland bør du altid hilse på butiksejere, før du beder om noget. 'Åh, jeg er så ked af det! Goddag!' sagde Emma og følte sig flov. Bageren smilede varmt og pakkede brødet ind til hende. Han kunne se, at hun var udlænding og satte pris på hendes bestræbelser på at lære. Næste weekend inviterede Claudia Emma til en lille middagsselskab hjemme hos hende. Emma var begejstret for at få nye venner og opleve tysk gæstfrihed. Hun købte en flaske vin som gave til værtinden. Da Emma ankom til Claudias lejlighed, ringede hun på dørklokken præcis klokken syv. I Tyskland er punktlighed ekstremt vigtig. At komme for sent kan ses som respektløst, men at komme for tidligt kan også være akavet. Emma havde lært denne regel online, før hun flyttede til Tyskland. Claudia åbnede døren og bød Emma velkommen med et varmt smil. Emma rakte hende vinflasken og sagde: 'Denne er til dig!' Claudia takkede hende og stillede flasken på køkkenbordet. Emma bemærkede, at Claudia ikke åbnede sin gave med det samme. I Amerika er det almindeligt at åbne gaver foran den person, der gav dem. Men i Tyskland forventes dette ikke altid. Emma følte sig lidt skuffet, men sagde ingenting. Inde i lejligheden beholdt Emma sine sko på, da hun gik mod stuen. Claudia rørte forsigtigt ved hendes arm og pegede på en skoreol ved døren. 'Vi tager normalt skoene af derhjemme,' forklarede Claudia venligt. Emma tog hurtigt sine sko af og undskyldte for forglemmelsen. Claudia lo forsigtigt og forsikrede hende om, at det ikke var noget problem. Under aftensmaden delte Emma historier om sit liv i Californien. De andre gæster lyttede med interesse og stillede mange spørgsmål. Emma var glad for, at hun begyndte at opbygge forbindelser i sit nye land. Efterhånden som ugerne gik, fortsatte Emma med at begå små kulturelle fejl. En gang prøvede hun at small-talke med en fremmed ved busstoppestedet. Manden kiggede mærkeligt på hende og gik væk. I Tyskland er uformel samtale med fremmede meget mindre almindelig end i Amerika. En anden gang smilede Emma til alle, hun passerede på gaden. Nogle mennesker smilte tilbage, men andre så forvirrede eller mistænksomme ud. Emma lærte, at tyskere ofte gemmer smil til folk, de kender. På arbejdet lavede Emma også en fejl under et møde. Hun afbrød en kollega, der talte, for at dele sin egen idé. I amerikanske møder opmuntres denne form for entusiastisk deltagelse ofte. Men i Tyskland venter folk generelt på, at det bliver deres tur til at tale. Hendes kollega så irriteret ud, og Emma indså, at hun havde begået endnu en kulturel fejl. Efter mødet undskyldte hun privat til sin kollega. Han satte pris på hendes undskyldning og forklarede den lokale arbejdspladsetikette for hende. Emma var taknemmelig for hans tålmodighed og forståelse. Med tiden begyndte Emma at forstå tysk kultur bedre. Hun lærte, at direkthed i Tyskland er et tegn på ærlighed, ikke uhøflighed. Hun forstod også, hvorfor tyskere værdsætter privatliv og personligt rum. Hun holdt op med at prøve at ændre sig selv fuldstændigt og fokuserede i stedet på at være respektfuld. Hendes tyske kolleger begyndte at sætte pris på hendes venlige amerikanske natur. De begyndte endda at smile mere omkring hende. Claudia blev en af Emmas nærmeste venner i Tyskland. De lo ofte sammen af Emmas tidlige kulturelle fejl. Claudia hjalp Emma med at forstå mange uskrevne regler i det tyske samfund. Et år senere følte Emma, at hun virkelig hørte til i München. Hun havde lært så meget om sig selv og om at tilpasse sig nye omgivelser. Hun indså, at det at begå fejl var en naturlig del af læringsprocessen. Nøglen var at nærme sig hver fejl med ydmyghed og en vilje til at lære. Emma besluttede at skrive om sine oplevelser i en blog for at hjælpe andre udlændinge. Hun delte sine historier om kulturelle misforståelser med humor og ærlighed. Hendes blog blev populær blandt folk, der planlagde at flytte til Tyskland. Mange læsere takkede hende for at forberede dem på de kulturelle forskelle, de ville støde på. Når hun så tilbage, var Emma taknemmelig for hvert akavet øjeblik og misforståelse. Disse oplevelser havde lært hende værdifulde lektioner om tålmodighed og åbensindethed. Hun havde også lært, at kulturelle forskelle ikke er forhindringer, men muligheder for at vokse. Hvert land har sine egne skikke og traditioner, der fortjener respekt. Emmas rejse lærte hende at omfavne forskelle i stedet for at frygte dem. Hun betragter sig nu som både amerikaner og lidt tysk. Og hun ved, at uanset hvor livet fører hende hen næste gang, vil hun altid være klar til at lære.
Danish Story (B1)Kulturel misforståelse
Denne B1 Dansk-historie er designet til mellemniveau, der lærer Dansk. Den indeholder simpelt ordforråd og korte sætninger for at hjælpe dig med at forbedre dine læse- og lyttefærdigheder. Klik på et hvilket som helst ord for at se oversættelser og høre udtalen.
About this story
Emma, en amerikansk kvinde, flytter til München for at arbejde og oplever forskellige kulturelle misforståelser, mens hun tilpasser sig livet i Tyskland. Fra at bruge fornavne for uformelt på arbejdet til at glemme at hilse på butiksejere, lærer Emma, at tysk kultur værdsætter formalitet, punktlighed og respekt for personligt rum. Med hjælp fra sin kollega Claudia, der bliver hendes nære veninde, forstår Emma gradvist de uskrevne regler i det tyske samfund. Hun lærer, at direkthed er et tegn på ærlighed, ikke uhøflighed, og at begå fejl er en naturlig del af læringen. Efter et år føler Emma sig hjemme i Tyskland og starter en blog for at hjælpe andre udlændinge med at navigere kulturelle forskelle og indser, at sådanne forskelle er muligheder for vækst snarere end forhindringer.
Translations in English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvad glemte Emma at gøre, før hun begyndte at spise i kantinen?
2
Hvad gjorde Emma forkert i bageriet?
3
Hvad bad Claudia Emma om at gøre, da hun ankom til middagsselskabet?
4
Hvad gjorde Emma på arbejdet, der irriterede hendes kollega?
Vocabulary
42 words from this story
