Dorian tog kniven op og så på den. Bladet havde stadig spor af tørret blod på sig. Basils blod fra den forfærdelige nat. Han havde aldrig renset kniven ordentligt. Han så på portrættet igen. Det malede ansigt så ud til at håne ham. Det viste hver synd, hver løgn, hver grusomhed. Dette maleri var hans tilståelse. Det ville fordømme ham, hvis nogen så det. Han måtte ødelægge det i nat. Men først stoppede han op for at tænke. Hvad ville der ske, når portrættet blev ødelagt? Ville magien slutte? Ville han pludselig blive gammel? Eller ville portrættet simpelthen holde op med at eksistere? Han var ligeglad nu. Han var træt af at leve med denne hemmelighed. Han var træt af at være bange. Portrættet måtte ødelægges. Først da kunne han begynde forfra. Han tænkte på alle de mennesker, han havde såret. Sibyl, som havde elsket ham så fuldstændigt. Basil, som havde været hans mest trofaste ven. Alan Campbell, tvunget til at hjælpe og derefter ødelagt af skyld. James Vane, dræbt mens han søgte retfærdighed for sin søster. Og så mange andre, han ikke engang kunne huske. Unge mænd ført på afveje. Kvinder ødelagt og forladt. Liv ødelagt for hans fornøjelses skyld. Alt sammen optegnet i portrættet. Hver linje, hver skygge, hvert tegn på forfald. Det var hans sjæls dagbog. Og nu ville han rive siderne ud for altid. Han rejste sig med kniven i hånden. Han gik hen mod maleriet. De malede øjne så ud til at følge ham. Det var hans egne øjne, men forvrængede og onde. 'Du har hjemsøgt mig længe nok,' hviskede han. 'I nat slutter det.' Han løftede kniven højt over hovedet. Et øjeblik tøvede han. Ansigtet i portrættet så ud til at smile. Et forfærdeligt, vidende smil. Det vidste, hvad der ville komme. Og det virkede næsten tilfreds. Dorian forstod ikke det smil. Men han var ligeglad. Med al sin kraft stødte han kniven ind i lærredet. Han stak det malede ansigt igen og igen. Lærredet blev revet i stykker med en forfærdelig lyd. Så skete der noget mærkeligt. Dorian følte en pludselig, forfærdelig smerte. Det var som om kniven havde stukket hans eget hjerte. Han skreg i kval. Kniven faldt fra hans hånd. Han faldt til gulvet. Smerte bredte sig gennem hele hans krop. Han prøvede at rejse sig, men han kunne ikke bevæge sig. Hans syn begyndte at blive sløret. Rummet blev mørkt omkring ham. Han kunne mærke sit ansigt forandre sig. Hans glatte hud blev rynket. Hans gyldne hår blev gråt. Atten års alder og synd indhentede ham. Alt på et enkelt øjeblik. Hans sidste tanke var om Sibyl. Hendes unge ansigt, så fuldt af kærlighed. Før han havde ødelagt hende. Så var der kun mørke. Dorian Gray var død.
B1Chapter 16 / 20458 words70 sentences
Kapitel 16: James Vanes hævn
Chapter 16 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
James fanger Dorian og er ved at dræbe ham. Men Dorians unge ansigt overbeviser James om, at han ikke kan være manden, der krænkede Sibyl for atten år siden. James lader ham gå.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvad bemærkede Dorian på kniven, før han ødelagde portrættet?
2
Hvad skete der med Dorian, da han stak portrættet?
3
Hvad var Dorians sidste tanke, før han døde?
4