Tilbage i London prøvede Dorian at være et bedre menneske. Han holdt op med at gå til opiumhulerne. Han undgik sine farligere venner. Han prøvede endda at gøre en god gerning. Der var en ung landsbypige ved navn Hetty. Hun var blevet forelsket i Dorian under hans ophold på landet. Hun var uskyldig og ren. Tidligere ville Dorian have forført og ødelagt hende. Men denne gang havde han ladet hende gå. Han havde skånet hende for sin fordærv. Han fortalte Lord Henry om dette til middag. 'Jeg har besluttet at være god, Harry.' 'Jeg lod landsbypigen beholde sin uskyld.' Lord Henry lo. 'Hvor ædelt af dig, Dorian.' 'Men sig mig, hvorfor skånede du hende egentlig?' 'Fordi jeg ville være god.' 'Eller fordi du nød følelsen af at være god?' 'Det er stadig bare en anden form for nydelse.' Dorian var tavs. Havde Harry gennemskuet ham igen? 'I øvrigt,' sagde Lord Henry afslappet. 'Har du hørt fra Basil på det seneste?' Dorians hjerte hoppede, men hans ansigt viste intet. 'Nej. Jeg troede, at han var i Paris.' 'Han kom aldrig derhen. Ingen har set ham.' 'Folk begynder at tale.' 'Det er mærkeligt,' sagde Dorian roligt. 'Jeg håber, at der ikke er sket ham noget.' Lord Henry trak på skuldrene. 'Kunstnere forsvinder nogle gange. De bliver gale eller finder Gud.' 'Jeg er sikker på, at Basil har det fint et eller andet sted.' Dorian skiftede hurtigt emne. Senere den aften gik han hjem alene. Han tænkte over, hvad Lord Henry havde sagt. Havde han virkelig skånet Hetty af godhed? Eller var det bare forfængelighed, et ønske om at virke dydig? Der var én måde at finde ud af det på. Han gik op til det låste værelse. Han havde ikke set på portrættet i ugevis. Måske havde hans gode gerning gjort det smukt igen. Måske var tegnene på synd blegnet. Han tændte en lampe og trak klædet tilbage. Han stirrede på maleriet og råbte op. Portrættet var værre end nogensinde. Øjnene var udspekulerede og grusomme. Munden var vredet i et forfærdeligt smil. Der var noget nyt i ansigtet nu. Et udtryk af hykleri. Portrættet kendte sandheden. Han havde ikke skånet Hetty af godhed. Han havde gjort det for sin egen forfængeligheds skyld. For at føle sig ædel. For at lade som om, han var god. Portrættet kunne ikke narres. Dorian satte sig ned foran det afskyelige maleri. Han hadede det nu. Det var en konstant påmindelse om, hvad han var blevet til. Så længe portrættet eksisterede, kunne han ikke undslippe sine synder. Det indeholdt beviset på hans sjæl. Hvad hvis nogen fandt det efter hans død? Alle ville få sandheden om ham at vide. Tanken fyldte ham med rædsel. Der var kun én ting at gøre. Han måtte ødelægge portrættet. Når det var væk, ville han endelig være fri. Fri fra fortiden. Fri fra skyld. Han så sig omkring i værelset efter et våben. På bordet så han kniven. Den samme kniv, han havde brugt til at dræbe Basil. Det virkede passende at bruge den nu.
B1Chapter 15 / 20504 words70 sentences
Kapitel 15: Opiumhulen
Chapter 15 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Dorian tager til en opiumhule for at glemme sin forbrydelse. Der kalder en kvinde ham Prins Charmansen. James Vane, nu sømand, hører dette og følger efter Dorian.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvilken god gerning fortæller Dorian Lord Henry om?
2
Hvad antyder Lord Henry om Dorians gode gerning?
3
Hvordan ser portrættet ud, når Dorian undersøger det?
4