Ugen efter tog Dorian ud for at bo på sit landhus. Han havde brug for at komme væk fra London. Han inviterede mange velhavende venner til at komme med. Der ville være fester og jagt og latter. Måske kunne han glemme James Vanes forfærdelige ansigt. Den første aften var dejlig. Dorian lo med sine gæster og spillede musik. Men da han gik i seng, kunne han ikke sove. Han troede hele tiden, at han hørte fodtrin udenfor. Næste dag var der et jagtselskab. Dorian red ud med sine gæster ind i skoven. Da de red gennem en lysning, stivnede Dorian. Et ansigt iagttog ham bag træerne. Et barsk, hårdt ansigt med brændende øjne. James Vane havde fulgt efter ham. Dorians hest stejlede i panik. Han faldt næsten til jorden. 'Dorian! Har du det godt?' spurgte en ven. 'Jeg har det fint,' sagde han. 'Jeg troede, at jeg så noget.' Men da han kiggede igen, var ansigtet væk. Havde han bildt sig det ind? Jagtselskabet fortsatte, men Dorian kunne ikke nyde det. Han blev ved med at se sig tilbage. Den aften til middag kunne han næsten ikke spise. Hans venner bemærkede, hvor bleg og nervøs han var. 'Du virker utilpas,' sagde en af damerne. 'Måske burde du hvile i morgen.' 'Nej,' sagde Dorian hurtigt. 'Jeg må med på jagten.' Hvis James Vane var derude, ville det ikke hjælpe at gemme sig. Næste morgen jagtede de igen. Denne gang jagtede de kaniner i skoven. Dorian gik med sit gevær og prøvede at holde sig rolig. Pludselig løb en kanin over stien. En mand i nærheden løftede sit gevær og affyrede det. Men i stedet for at ramme kaninen lød der et skrig. En mand havde gemt sig i buskene. Kuglen havde ramt ham. Alle skyndte sig for at se, hvad der var sket. Manden var død. Han var en barsk sømand. Dorian så på ansigtet og følte, at hans hjerte stoppede. Det var James Vane. Manden, der havde svoret at dræbe ham, var død. Skudt ved et uheld i Dorians egen skov. 'Er der nogen, der kender ham?' spurgte nogen. 'Nej,' sagde Dorian hurtigt. 'Jeg har aldrig set ham før.' Han burde have følt lettelse. Hans forfølger var død. Han var i sikkerhed. Men i stedet følte han sig syg af skyld. James Vane havde kun ønsket retfærdighed for sin søster. Og nu var han død, ligesom så mange andre. Sibyl. Basil. Alan Campbell. Og nu James. Alle, der kom for tæt på Dorian Gray, endte med at blive ødelagt. Han vendte tilbage til huset og låste sig inde på sit værelse. I timevis sad han og stirrede på ingenting. Hvad var han blevet til? Var der nogen måde at gøre det, han havde gjort, om? Kunne han nogensinde blive god igen? Han besluttede at tage tilbage til London. Han ville ændre sit liv. Han ville blive et bedre menneske. Måske ville portrættet så også ændre sig. Måske kunne han redde sin sjæl alligevel. Han sagde farvel til sine forvirrede gæster. Han tog en vogn tilbage til byen. Hele vejen derhen lagde han planer. Han ville være venlig. Han ville være god. Men kunne Dorian Gray nogensinde virkelig ændre sig?
B1Chapter 14 / 20529 words70 sentences
Kapitel 14: Liget
Chapter 14 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Dorian afpresser en gammel ven, videnskabsmanden Alan Campbell, til at ødelægge Basils lig med kemikalier. Alan begår senere selvmord af skyldfølelse.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvorfor tager Dorian til sit landhus?
2
Hvad sker der under jagtselskabet i skoven?
3
Hvordan har Dorian det, da han ser, at James Vane er død?
4