Nedenunder hørte tjenerne et forfærdeligt skrig. Det kom fra et sted højt oppe i huset. De så på hinanden med frygt. 'Hvad var det?' spurgte kokken. 'Det lød som om nogen døde,' sagde butleren. De ventede, men der kom ingen anden lyd. Huset var fuldstændig stille. 'Skal vi gå op og se til herren?' spurgte en stuepige. 'Han sagde, at vi aldrig måtte forstyrre ham deroppe.' Men det skrig havde været for forfærdeligt til at ignorere. Butleren gik op ad trappen til det låste værelse. Han bankede på døren. 'Sir? Hr. Gray? Er De i orden?' Der kom ikke noget svar. Han bankede igen, højere denne gang. Stadig intet svar. Han prøvede døren, men den var låst. De andre tjenere havde fulgt ham op ad trappen. 'Vi må bryde denne dør ned,' sagde butleren. To af mændene kastede deres vægt mod den. Den gamle lås gav efter, og døren fløj op. De styrtede ind i værelset. På væggen hang et smukt portræt. Det viste deres herre i al hans ungdommelige pragt. Gyldent hår, klare øjne, et uskyldigt smil. Maleriet så lige så friskt ud som den dag, det blev malet. Men på gulvet lå der noget forfærdeligt. En død mand i aftentøj. Han var visnet og rynket. Hans ansigt var afskyeligt af alder og forfald. En kniv sad fast i hans hjerte. Tjenerne genkendte ham ikke i første omgang. 'Hvem er denne gamle mand?' spurgte kokken. 'Hvor er hr. Gray?' Butleren knælede ned ved siden af liget. Han så på ringene på den døde mands fingre. Han genkendte dem med det samme. De tilhørte Dorian Gray. 'Herregud,' hviskede han. 'Det er herren.' De andre gispede af rædsel. 'Det kan ikke være hr. Gray!' 'Hr. Gray er ung og smuk!' Men ringene løj ikke. På en eller anden måde, umuligt nok, var dette Dorian Gray. Politiet blev tilkaldt. De kunne ikke forklare, hvad de fandt. En mand, der burde have været fyrre, så ud som firs. Han havde stukket sig selv gennem hjertet. Det smukke portræt vågede over scenen. Det var ungt og perfekt og uskyldigt. Præcis som Dorian Gray havde set ud i så mange år. Ingen forstod nogensinde, hvad der var sket. Hvordan var Dorian blevet så forfærdeligt gammel på en enkelt nat? Hvad var forbindelsen til portrættet? Disse spørgsmål ville aldrig blive besvaret. De eneste vidner til sandheden var døde. Basil, som malede portrættet. Og Dorian, som solgte sin sjæl for ungdom. Lord Henry hørte nyheden næste morgen. Han sad i tavshed i lang tid. 'Hvor mærkeligt,' sagde han endelig. 'Hvor meget, meget mærkeligt.' Han talte aldrig om Dorian Gray igen. Men nogle gange, sent om natten, undrede han sig. Hvad var der virkelig sket i det låste værelse? Hvilken mørk magi havde Dorian opdaget? Og havde det hele været det værd til sidst? Portrættet forblev smukt. Men skønhed, som Dorian havde lært, kommer med en forfærdelig pris.
B1Chapter 17 / 20480 words70 sentences
Kapitel 17: Frygt
Chapter 17 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Dorian holder en fest på sit landhus, men bliver forfærdet, da han ser James Vanes ansigt i vinduet. Han bliver indenfor i dagevis, bange for at gå ud.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvad hørte tjenerne, som fik dem til at undersøge?
2
Hvordan genkendte tjenerne, at den døde mand var Dorian Gray?
3
Hvordan så portrættet ud, da tjenerne fandt det?
4