Sarah Chen havde forberedt sig på denne forretningsrejse i ugevis. Hun skulle til Tokyo for at forhandle om et partnerskab med en japansk teknologivirksomhed. Hendes fly skulle afgå klokken syv om morgenen. Alarmen ringede klokken fire, og hun stod hurtigt op af sengen. Hun havde pakket sin kuffert aftenen før og tjekket alt to gange. Hendes præsentationsmaterialer var gemt på hendes laptop og sikkerhedskopieret online. Taxaen ankom præcis til tiden, og hun kørte mod lufthavnen. Ved check-in-skranken informerede medarbejderen hende om, at flyet var forsinket. Der var et mekanisk problem med flyet, der skulle repareres. Sarah sukkede og fandt en plads nær gaten for at vente. Hun besluttede at bruge den ekstra tid på at gennemgå sin præsentation en gang til. Efter to timer fik passagererne endelig lov til at gå om bord. Hun fandt sin plads ved vinduet og gjorde sig tilrette til den lange flyvning. Flyvertinden tilbød hende et tæppe og en pude. Sarah prøvede at sove, men blev ved med at tænke på det kommende møde. Tolv timer senere landede flyet i Tokyo Narita Lufthavn. Hun hentede sin bagage og gik gennem tolden uden problemer. En chauffør ventede på hende i ankomsthallen med et skilt med hendes navn på. Køreturen til hotellet tog omkring en time på grund af tæt trafik. Sarah tjekkede ind på sit værelse og pakkede sit arbejdstøj ud. Hun havde et videoopkald planlagt med sin chef for at diskutere strategien. Internetforbindelsen på hotellet var fremragende. Hendes chef mindede hende om vigtigheden af at respektere japansk forretningskultur. At udveksle visitkort korrekt var essentielt ved det første møde. Sarah øvede sin hilsen og sørgede for, at hendes kort var klar. Hun gik tidligt i seng, fordi hun var udmattet af rejsen. Næste morgen vågnede hun og følte sig udhvilet og selvsikker. Hun tog sin bedste dragt på og tjekkede sit udseende i spejlet. Mødet var klokken ti på virksomhedens hovedkvarter i centrum. Sarah ankom femten minutter for tidligt, hvilket blev betragtet som høfligt i Japan. Receptionisten hilste hende varmt velkommen og tilbød hende grøn te. Snart ankom tre repræsentanter fra den japanske virksomhed. Hr. Tanaka var administrerende direktør og den primære beslutningstager. De udvekslede visitkort med begge hænder og bukkede let. Sarah huskede at undersøge hvert kort omhyggeligt, før hun lagde det væk. Mødet begyndte med høflig samtale om hendes rejse og vejret. Derefter gik de videre til at diskutere det potentielle partnerskab. Sarah præsenterede sit firmas forslag med selvtillid. Hun forklarede fordelene ved at arbejde sammen og viste de forventede tal. Hr. Tanaka lyttede opmærksomt og stillede flere gennemtænkte spørgsmål. Forhandlingen var udfordrende, fordi begge sider havde forskellige forventninger. Sarah forblev tålmodig og professionel gennem hele diskussionen. De blev enige om at holde en frokostpause på en traditionel japansk restaurant. Maden var lækker, og Sarah prøvede flere retter, hun aldrig havde spist før. Under frokosten blev samtalen mere personlig og afslappet. Hr. Tanaka fortalte om sin familie og spurgte om Sarahs hobbyer. At opbygge et personligt forhold var vigtigt i japansk forretningskultur. Efter frokost vendte de tilbage til konferencerummet for at fortsætte samtalen. Eftermiddagssessionen var mere produktiv end formiddagen. Begge parter begyndte at finde fælles fodslag om de vigtigste spørgsmål. Klokken fem havde de aftalt de fleste af de vigtigste vilkår. Der var dog stadig et punkt, der krævede yderligere diskussion. Hr. Tanaka foreslog, at de fortsatte samtalen over middagen. Sarah accepterede invitationen taknemmeligt. Den aften gik de til en elegant restaurant med udsigt over byen. Udsigten fra restauranten var betagende om natten. Over middagen nåede de endelig til enighed om det resterende spørgsmål. Hr. Tanaka virkede tilfreds med resultatet af forhandlingerne. Han sagde, at hans virksomhed så frem til partnerskabet. Sarah følte sig lettet og stolt over, hvad hun havde opnået. Næste dag forberedte advokaterne den officielle kontrakt. Begge parter gennemgik dokumentet omhyggeligt før underskrivelsen. Sarah underskrev på vegne af sit firma med en følelse af at have opnået noget. Hr. Tanaka inviterede hende til en rundvisning på fabrikken, før hun forlod Japan. Hun var imponeret over den avancerede teknologi og den effektive produktion. Arbejderne var højt kvalificerede og dedikerede til deres arbejde. Sarah tog noter og fotografier for at dele med sit team derhjemme. På sin sidste aften i Tokyo udforskede hun byen på egen hånd. Hun besøgte et berømt tempel og gik gennem en traditionel have. Havens skønhed fik hende til at glemme arbejdet et øjeblik. Hun købte nogle souvenirs til sine kolleger og sin familie. Næste morgen tjekkede hun ud af hotellet og kørte mod lufthavnen. Flyveturen hjem virkede kortere, fordi hun var så tilfreds med resultaterne. Hendes chef ringede for at lykønske hende med den vellykkede forhandling. Sarah vidste, at denne rejse ville blive husket som et vendepunkt i hendes karriere.
Danish Story (B1)Forretningsrejsen
This B1 Danish story is designed for intermediate learners. Click any word for instant translation and build your vocabulary as you read.
aboutStory
Sarah Chen rejser til Tokyo for at forhandle om et forretningspartnerskab med en japansk teknologivirksomhed. Trods flyforsinkelser og udfordrende forhandlinger lykkes det hende at nå en aftale ved at respektere japansk forretningskultur og opbygge personlige relationer.
1 / 75
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvorfor var Sarahs fly forsinket i lufthavnen?
2
Hvad var vigtigt ved at udveksle visitkort i Japan?
3
Hvor nåede Sarah og hr. Tanaka den endelige aftale?
4
