Emma flyttede ind i sin nye lejlighed en kold novemberdag. Bygningen var gammel, men smuk, med høje vinduer og trægulve. Da hun ryddede op i soveværelsesskabet, fandt hun noget usædvanligt. Bag en gammel hylde lå der en gul kuvert. Papiret var tyndt og skrøbeligt af alder. Emma åbnede kuverten forsigtigt. Indeni lå et håndskrevet brev dateret den 15. marts 1962. 'Min kære Helen', begyndte brevet. 'Jeg skriver for at fortælle dig noget vigtigt.' 'Jeg har elsket dig siden den dag, vi mødtes i boghandlen.' 'Men jeg var for genert til at tale med dig.' 'Jeg håber, du har det godt. Med al min kærlighed, Robert.' Emma læste brevet tre gange. Hun spekulerede på, om Helen nogensinde havde modtaget en kopi af dette brev. Eller var dette den eneste udgave, gemt og aldrig sendt? Emma besluttede at undersøge sagen. Hun bankede på naboens dør næste morgen. En ældre kvinde med sølvfarvet hår åbnede døren. 'Hej, jeg hedder Emma. Jeg er lige flyttet ind ved siden af.' 'Velkommen til huset', sagde kvinden varmt. 'Jeg hedder Margaret. Jeg har boet her i fyrre år.' Emma viste Margaret det gamle brev. Margarets øjne blev store, da hun læste det. 'Åh, du milde', hviskede hun. 'Jeg ved, hvem der skrev dette brev.' 'Robert Miller boede i din lejlighed for mange år siden.' 'Han var en stille mand, der arbejdede på biblioteket.' 'Og Helen?', spurgte Emma. Margaret smilede blidt. 'Helen var min mor. Hun ejede boghandlen i Egevej.' Emma var forbløffet over tilfældet. 'Vidste din mor nogensinde om Roberts følelser?' 'Nej, hun vidste det aldrig', sagde Margaret trist. 'Robert var meget genert. Han besøgte boghandlen hver uge.' 'Men han lod altid som om, han ledte efter bøger.' 'Han fortalte hende aldrig, hvad han følte.' Emma havde ondt af Robert. Han havde skrevet et smukt brev, men aldrig sendt det. 'Hvad skete der med Robert?', spurgte hun. 'Han flyttede væk i 1965', svarede Margaret. 'Ingen ved, hvor han tog hen.' Emma tænkte sig om et øjeblik. 'Vil du gerne beholde dette brev?', tilbød hun. 'Det var jo tiltænkt din mor.' Margarets øjne fyldtes med tårer. 'Tak, Emma. Det betyder så meget for mig.' 'Min mor gik bort sidste år.' 'Hun undrede sig altid over, hvorfor Robert holdt op med at komme i boghandlen.' 'Nu forstår jeg. Han var for bange til at sige noget.' Fra den dag blev Emma og Margaret gode veninder. De drak ofte te sammen i Margarets lejlighed. Margaret fortalte historier om huset og det gamle kvarter. Emma elskede at høre om fortiden. En aften viste Margaret Emma et gammelt fotografi. På billedet stod en ung kvinde foran en boghandel. 'Det er min mor Helen', sagde Margaret stolt. Emma smilede, da hun så på fotografiet. Hun var glad for, at hun fandt det mystiske brev. Det havde bragt to fremmede sammen og skabt et nyt venskab. Nogle gange kan fortiden forbinde os med nutiden på uventede måder.
Danish Story (A2)Det mystiske brev
This A2 Danish story is designed for elementary learners. Click any word for instant translation and build your vocabulary as you read.
aboutStory
Emma finder et mystisk gammelt brev gemt i sin nye lejlighed. Da hun undersøger sagen, opdager hun en rørende hemmelighed om bygningens fortid og bliver uventet ven med en nabo.
1 / 60
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvor fandt Emma det mystiske brev?
2
Hvem var Helen?
3
Hvorfor sendte Robert aldrig brevet?
4
