Kaptajnen lå i sengen i flere dage efter sit slagtilfælde. Han var svag, men forlangte konstant rom. 'Et glas vil ikke slå mig ihjel,' tiggede han min mor. Min mor nægtede og huskede doktorens advarsel. I mellemtiden blev min stakkels far svagere for hver dag. En trist morgen døde han stille i søvne. Min mor og jeg var overvældet af sorg. Vi var nødt til at forberede begravelsen, mens vi stadig drev værtshuset. Dagen efter begravelsen skete der noget mærkeligt. Jeg stod ved døren, da jeg så en blind mand nærme sig. Han bankede på vejen med en stok og bevægede sig langsomt mod værtshuset. Han bar en grøn skygge over øjnene og en laset sømandskåbe. Hans ryg var bøjet, og han så gammel og skrøbelig ud. 'Vil en venlig sjæl fortælle en stakkels blind mand, hvor han er?' råbte han. 'Du er ved værtshuset Admiral Benbow,' svarede jeg. 'Giv mig din hånd, unge mand,' sagde den blinde mand. Jeg rakte min hånd frem, og han greb den med et greb som jern. 'Tag mig nu til kaptajnen, ellers brækker jeg din arm!' hvæsede han. Jeg var livræd og førte ham direkte til kaptajnens værelse. Kaptajnen sad op i sengen, svag og bleg. Da han så den blinde mand, fyldtes hans ansigt med rædsel. 'Nu, Bill, bliv siddende hvor du er,' sagde den blinde mand. 'Jeg kan ikke se, men jeg kan høre en finger bevæge sig.' 'Ræk din venstre hånd frem,' befalede den blinde mand. Kaptajnen adlød og rystede af frykt. Den blinde mand pressede noget lille ind i kaptajnens håndflade. 'Og nu er det gjort,' sagde den blinde mand muntert. Han slap hurtigt min arm og forlod værtshuset. Jeg kunne høre hans stok banke ned ad vejen. Kaptajnen åbnede sin hånd og så på, hvad der lå der. Det var et lille stykke papir, sort på den ene side. 'Den sorte plet!' skreg kaptajnen rædselsslagen. Han vendte det om og læste, hvad der stod på den anden side. 'De kommer klokken ti i aften!' stønnede han. Han prøvede at rejse sig, men greb pludselig om sin hals. Han vaklede et øjeblik, og styrtede så til gulvet. Jeg løb hen til ham og kaldte på min mor. Men det var for sent; kaptajnen var død. Chokket fra den sorte plet havde fået hans hjerte til at stoppe. Min mor knælede ved siden af liget, bleg og rystende. 'Hvad skal vi gøre, Jim?' spurgte hun. Jeg huskede, hvad kaptajnen havde sagt om klokken ti. Nogen kom for at hente ham, og de ville komme til vores værtshus. 'Mor, kaptajnen skyldte os penge,' sagde jeg. 'Lad os tage det, han skylder, fra hans søkiste.' Min mor var enig, for vi havde hårdt brug for pengene. Jeg fandt nøglen til kisten, der hang om kaptajnens hals. Med rystende hænder åbnede jeg den tunge trækiste. Indeni fandt vi tøj, tobak og to pistoler. På bunden var der en pose med mønter og en bylt pakket ind i voksdug. Min mor begyndte at tælle mønterne for kun at tage det, der var skyldt. Men mønterne var fra mange forskellige lande. At tælle dem tog lang tid. Pludselig hørte vi en lyd, der fik vores blod til at fryse. Det var den blinde mands stok, der bankede på vejen. 'Hurtigt, Jim!' hviskede min mor indtrængende. Jeg greb voksdugsbylten og proppede den i min lomme. Min mor tog de mønter, hun havde talt. Vi løb ud af bagdøren ud i den kolde natteluft. Lyden af mange fodtrin og vrede stemmer kom nærmere bag os.
B1Chapter 2 / 12588 words60 sentences
Kapitel 2: Den sorte plet
Chapter 2 · Skatteøen · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Efter at Jims far dør, ankommer en skræmmende blind mand til værtshuset og overrækker den sorte plet til kaptajnen - en piratdødsdom. Kaptajnen dør af chok, og Jim og hans mor gennemsøger hans søkiste efter de penge, de skylder dem. De finder mystiske papirer og flygter, lige da piraterne ankommer.
1 / 60
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvad gav den blinde mand til kaptajnen?
2
Hvorfor gennemsøgte Jim og hans mor kaptajnens søkiste?
3
Hvordan døde kaptajnen?
4