Næste morgen kom Basil Hallward for at besøge Dorian. Han havde hørt om Sibyls død og var dybt bekymret. 'Dorian, jeg kom, så snart jeg hørte det.' 'Hvordan har du det? Jeg er så ked af det.' Dorian kiggede op fra sin morgenmad med et roligt smil. 'Tak, Basil. Det er venligt af dig at komme.' Basil stirrede på ham i forvirring. 'Du virker... rask.' 'Jeg har det udmærket. Hvorfor skulle jeg ikke have det?' 'Men Dorian, en kvinde er død. En kvinde du elskede.' 'Ja, det er meget trist,' sagde Dorian let. 'Men man kan ikke græde for evigt.' 'Harry har forklaret mig alt.' 'Hendes død var som en scene fra et skuespil.' 'Det var tragisk, men smukt.' Basils ansigt viste hans chok. 'Dorian, hør på dig selv! Det er hjerteløst.' 'Det er Harrys indflydelse, der taler, ikke dig.' 'Måske. Men Harry ser verden klart.' 'Skal vi nu tale om noget andet?' Basil så sig trist omkring i værelset. 'Hvor er mit portræt? Jeg kan ikke se det her.' Dorian følte et glimt af frygt. 'Jeg har flyttet det ovenpå. Lyset er bedre deroppe.' 'Må jeg se det? Jeg vil gerne se på mit arbejde.' 'Nej!' sagde Dorian for hurtigt. 'Jeg mener, det er tildækket. Jeg får det rammet ind.' Basil bemærkede sin vens mærkelige reaktion. 'Nå vel. En anden gang, måske.' Han gik kort efter, mere bekymret end før. Så snart Basil var væk, tog Dorian en beslutning. Portrættet måtte gemmes, hvor ingen ville finde det. Han huskede det gamle skoleværelse øverst i huset. Han havde ikke været der i årevis. Ingen gik derhen længere. Det var det perfekte gemmested. Han kaldte på sine tjenere for at hjælpe ham. De bar det tildækkede portræt op ad mange trapper. Det gamle skoleværelse var støvet og mørkt. Falmede gardiner hang foran vinduerne. Gamle møbler var dækket med hvide lagner. Dorian sendte tjenerne væk. Alene løftede han klædet fra portrættet. Ja, grusomheden var der stadig i det malede ansigt. Han dækkede det hurtigt til igen. Han låste døren og beholdt nøglen hos sig. Nu var hans hemmelighed sikker. Ingen ville nogensinde se portrættet igen. Senere den dag kom Lord Henry på besøg. Han havde en bog med pakket ind i gult papir. 'Jeg har noget med til dig at læse,' sagde han. 'Det er en mærkelig bog om en ung parisisk mand.' 'Han tilbringer sit liv med at søge nydelse og skønhed.' 'Jeg tror, du vil finde den interessant.' Dorian tog imod bogen med nysgerrighed. Han begyndte at læse den samme aften. Han kunne ikke lægge den fra sig. Historien talte til noget dybt inde i ham. Helten forfulgte enhver nydelse uden skyld. Han samlede smukke ting og smukke oplevelser. Moral betød intet for ham. Kun sansning betød noget. Dorian læste hele natten igennem. Da daggry kom, læste han stadig. Denne bog ville blive hans vejleder. Den viste ham, hvordan man lever uden samvittighed. Hvordan man gør selve livet til et kunstværk. Med portrættet gemt og bogen i sine hænder. Dorian Gray var klar til at begynde sit nye liv. Et liv med endeløs nydelse og evig ungdom.
B1Chapter 9 / 20517 words70 sentences
Kapitel 9: Det skjulte portræt
Chapter 9 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Basil kommer for at trøste Dorian, men finder ham mærkeligt rolig over Sibyls død. Dorian beslutter at gemme portrættet i sit gamle skoleværelse ovenpå.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvordan reagerer Basil, når han ser Dorians rolige holdning til Sibyls død?
2
Hvor beslutter Dorian at gemme portrættet?
3
Hvad bringer Lord Henry til Dorian senere den dag?
4