Dorian sov dårligt den nat. Han drømte om Sibyls tårevædede ansigt. Da han vågnede, skammede han sig over sin grusomhed. Han besluttede at gå til hende og undskylde. Han ville gifte sig med hende alligevel, uanset hvad. Han satte sig for at skrive et brev til hende. Han fyldte side efter side med kærlighedsord. Han bad om tilgivelse for sine forfærdelige ord. Netop da annoncerede hans tjener Lord Henry. Dorian lagde sin pen med et smil. 'Harry! Jeg var netop ved at skrive til Sibyl.' 'Jeg vil bede hende tilgive mig.' Lord Henrys ansigt var usædvanligt alvorligt. 'Dorian, jeg har forfærdelige nyheder.' 'Hvad er det? Er der noget galt?' 'Sibyl Vane er død.' Dorian sprang op fra sin stol. 'Død? Det er umuligt!' 'Jeg er bange for, at det er sandt.' 'Hun tog sit eget liv i nat.' 'Hun slugte gift på teatret.' Dorian faldt tilbage i sin stol. Hans ansigt var blevet helt hvidt. 'Det er min skyld,' hviskede han. 'Jeg sagde forfærdelige ting til hende. Jeg dræbte hende.' Lord Henry satte sig ved siden af ham. 'Nej, Dorian. Du må ikke tænke sådan.' 'Hun valgte at gøre dette. Det var hendes beslutning.' 'Desuden, tænk på det som en smuk tragedie.' 'Hun døde for kærligheden, som heltinderne hun spillede.' Dorian så på Lord Henry med rædsel. 'Hvordan kan du sige det? En kvinde er død!' 'Ja, og hvilken død. Hvilken romantisk slutning.' 'Hun levede aldrig, egentlig. Hun spillede bare.' 'Og nu har hun spillet sin største rolle.' Dorian var tavs længe. Så skete der noget mærkeligt. Han begyndte at se sandheden i Lord Henrys ord. Sibyl havde ønsket sig et romantisk liv, og hun havde fået et. Hendes død var som en scene fra et skuespil. 'Du har ret, Harry,' sagde han langsomt. 'Det er trist, men det er også smukt.' 'Jeg må ikke ødelægge mig selv med sorg.' Lord Henry smilede tilfreds. 'Godt. Kom nu med mig i operaen i aften.' 'Livet må jo gå videre.' Efter at Lord Henry var gået, gik Dorian hen til portrættet. Ja, det grusomme træk var der stadig. Munden, der engang havde smilet sødt, så nu hård ud. Hans ønske var gået i opfyldelse. Portrættet ville bære mærkerne af hans synder. Og han ville forblive evigt ung. Han burde have været forfærdet over denne tanke. Men i stedet følte han en mærkelig spænding. Han kunne gøre hvad som helst, han ville nu. Han kunne opleve enhver nydelse, enhver synd. Hans ansigt ville aldrig vise konsekvenserne. Kun portrættet ville forandre sig. Han smilede til maleriet. 'Stakkels Sibyl,' sagde han blødt. 'Men du har givet mig frihed.' 'Nu kan jeg leve, som Lord Henry siger, jeg bør.' 'Jeg kan opleve alt, føle alt.' 'Og portrættet vil betale prisen.' Han dækkede maleriet med et klæde. Ingen andre måtte nogensinde se det. Den aften tog han i operaen med Lord Henry. Han lo og talte, som om intet var hændt. Et sted lå Sibyl kold og død. Men Dorian havde allerede glemt hende.
B1Chapter 8 / 20497 words70 sentences
Kapitel 8: Den første forandring
Chapter 8 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Dorian vender hjem og bemærker, at hans portræt har ændret sig - der er et grusomt træk ved munden. Han erfarer, at Sibyl har taget sit eget liv.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvad lavede Dorian, da Lord Henry kom med nyheden?
2
Hvordan døde Sibyl Vane?
3
Hvordan overbeviser Lord Henry Dorian om at acceptere Sibyls død?
4