Dorian fandt Sibyl i hendes lille påklædningsværelse. Hun havde stadig sit Julie-kostume på. Hendes ansigt strålede af glæde. 'Var jeg ikke vidunderlig i aften?' spurgte hun lykkeligt. Dorian stirrede på hende i vantro. 'Vidunderlig? Du var forfærdelig!' 'Du ødelagde alt. Du var fuldstændig frygtelig.' Sibyl lo blødt, uden at forstå. 'Dorian, jeg var forfærdelig, fordi jeg har fundet ægte kærlighed.' 'Før dig var alt, hvad jeg kendte, skuespil.' 'Teatret var hele min verden.' 'Jeg kunne blive Julie, fordi jeg ikke kendte ægte kærlighed.' 'Men nu har jeg dig, og alt er anderledes.' 'Hvordan kan jeg foregive at elske på scenen?' 'Hvordan kan falsk kærlighed sammenlignes med det, vi har?' Hun rakte ud for at tage hans hænder. Dorian trådte koldt tilbage fra hende. 'Ved du, hvad du har gjort?' sagde han. 'Du har dræbt min kærlighed.' Sibyls ansigt blev hvidt. 'Dorian, hvad mener du?' 'Jeg elskede dig, fordi du var en stor kunstner.' 'Jeg elskede dig, fordi du kunne blive enhver kvinde.' 'Du var Julie. Du var Rosalind. Du var Imogen.' 'Men i aften var du ingenting. Bare en smuk pige.' 'Uden din kunst er du intet for mig.' Tårer begyndte at falde fra Sibyls øjne. 'Men jeg opgav min kunst for dig!' 'Jeg gjorde det, fordi jeg elsker dig så højt.' 'Så ofrede du dig selv forgæves,' sagde Dorian. Hans stemme var som is. 'Du har gjort dig selv værdiløs.' Sibyl kastede sig for hans fødder. 'Dorian, jeg beder dig! Forlad mig ikke!' 'Jeg kunne ikke bære det, hvis du forlod mig.' 'Jeg vil prøve at spille bedre. Det lover jeg.' Men Dorian trak sig væk fra hende. 'Rør mig ikke,' sagde han med afsky. 'Du har skuffet mig fuldstændigt.' 'Jeg ønsker aldrig at se dig igen.' Han gik mod døren uden at se sig tilbage. 'Dorian!' råbte Sibyl i pine. Men han var allerede væk. Hun lå på gulvet og hulkede ukontrollabelt. Udenfor gik Dorian gennem de mørke gader. Hans vrede begyndte langsomt at fortage sig. Han tænkte på, hvad han havde sagt til Sibyl. Måske havde han været for grusom. Hun havde kun ønsket at elske ham. Men mindet om hendes forfærdelige skuespil vendte tilbage. Nej, sagde han til sig selv. Hun fortjente det, han sagde. Han gik i timevis gennem den sovende by. Himlen blev lysere, da han nåede hjem. Han gik direkte til sit arbejdsværelse. Hans portræt hang på væggen, som altid. Men da han så på det, gispede han. Noget var anderledes. Ansigtet i maleriet så en smule ældre ud. Og der var et grusomt træk ved læberne. Et udtryk af grusomhed, der ikke havde været der før. Dorian gned sig i øjnene og kiggede igen. Nej, han bildte sig ikke noget ind. Portrættet havde forandret sig. Han huskede sit ønske i Basils atelier. Hvis bare billedet kunne forandre sig, og jeg kunne forblive ung. Kunne det være sandt? Var hans ønske gået i opfyldelse? En kold frygt krøb ind i hans hjerte. Hvad havde han gjort? Og hvad ville portrættet vise næste gang? Han stod foran maleriet, indtil dagen gryede fuldstændigt.
B1Chapter 7 / 20508 words70 sentences
Kapitel 7: Den mislykkede forestilling
Chapter 7 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Dorian tager Lord Henry og Basil med for at se Sibyl optræde. Hun spiller forfærdeligt, fordi ægte kærlighed har fået ladt-som-kærlighed til at virke falsk. Dorian afviser hende grusomt.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvorfor kunne Sibyl ikke spille godt den aften?
2
Hvorfor sagde Dorian, at han elskede Sibyl?
3
Hvad lægger Dorian mærke til ved sit portræt, da han kommer hjem?
4