Maria arbejdede på et lille kontor i byens centrum. Hun var sekretær og besvarede telefonopkald hver dag. Hendes søn, Lucas, var otte år gammel. Han gik på en folkeskole tæt på deres hjem. En tirsdag morgen var Maria meget travl på arbejdet. Hun havde mange e-mails at besvare og møder at forberede. Klokken elleve ringede hendes telefon. Hun så et ukendt nummer på skærmen. 'Hallo, det er Maria,' sagde hun. 'Godmorgen, fru Santos. Det er skolesygeplejersken.' Marias hjerte begyndte at slå hurtigere. 'Er alt i orden med Lucas?' spurgte hun hurtigt. 'Lucas havde et lille uheld i frikvarteret,' forklarede sygeplejersken. 'Han faldt ned fra klatrestativet og slog sin arm.' Maria følte sig bekymret, men prøvede at holde sig rolig. 'Er det alvorligt?' spurgte hun. 'Vi tror ikke, den er brækket, men han bør se en læge,' sagde sygeplejersken. 'Kan du komme og hente ham?' Maria kiggede på sit skrivebord fuldt af papirer. Hun havde et vigtigt møde om tredive minutter. 'Jeg kommer så hurtigt som muligt,' sagde hun. Hun lagde røret på og gik til sin chefs kontor. 'Hr. Thompson, jeg har et nødstilfælde,' forklarede hun. 'Min søn er kommet til skade, og jeg er nødt til at gå med det samme.' Hendes chef kiggede på hende med forståelse. 'Selvfølgelig, Maria. Familien kommer først,' sagde han. 'Jeg vil bede Sarah om at dække for dig.' Maria takkede ham og tog sin taske. Hun løb til parkeringspladsen og satte sig ind i sin bil. Skolen lå femten minutter væk. Hun kørte så hurtigt som trafikken tillod. Da hun ankom, sad Lucas på sygeplejerskens kontor. Han havde en ispose på armen og tårer i øjnene. 'Mor!' råbte han, da han så hende. Maria kramte ham forsigtigt og passede på ikke at røre hans arm. 'Det er okay, skat. Jeg er her nu,' sagde hun blidt. Sygeplejersken viste Maria papirarbejdet. 'Vi prøvede at ringe til din mand først, men han svarede ikke.' Maria nikkede. Hendes mand var på forretningsrejse i denne uge. 'Du var vores eneste anden nødkontakt,' tilføjede sygeplejersken. Maria indså, at de var nødt til at tilføje flere kontakter til listen. Hun tog Lucas med til det nærmeste hospital. De ventede på skadestuen i en time. Til sidst undersøgte en læge Lucas' arm. 'Gode nyheder! Den er ikke brækket,' sagde lægen med et smil. 'Det er bare et slemt blåt mærke. Han bliver rask om få dage.' Maria følte sig så lettet, at hun næsten græd. Lægen gav dem en recept på smertestillende medicin. På vej hjem stoppede Maria ved apoteket. Lucas var stille på bagsædet. 'Undskyld, mor,' sagde han med en lille stemme. 'Hvorfor siger du undskyld?' spurgte Maria og kiggede på ham i spejlet. 'Fordi du var nødt til at forlade arbejdet på grund af mig.' Maria smilede varmt til sin søn. 'Du er vigtigere end noget job, Lucas.' Derhjemme gjorde Maria det behageligt for Lucas på sofaen. Hun gav ham hans yndlingstæppe og tændte for tegnefilm. Så ringede hun til sin mand for at fortælle ham, hvad der var sket. 'Jeg tror, vi er nødt til at tilføje bedstemor som nødkontakt,' sagde hun. 'Og måske min søster også. Bare for en sikkerheds skyld.' Hendes mand var helt enig. 'Du har ret. Vi burde have gjort det tidligere.' Næste dag udfyldte Maria en ny nødkontaktformular. Hun tilføjede tre flere personer, der kunne hjælpe i et nødstilfælde. Nu følte hun sig meget bedre med hensyn til fremtiden. Lucas' arm helede hurtigt, præcis som lægen havde lovet. En uge senere klatrede han igen i frikvarteret. Men denne gang var han meget mere forsigtig.
Danish Story (A2)Nødkontakt
This A2 Danish story is designed for elementary learners. Click any word for instant translation and build your vocabulary as you read.
aboutStory
Maria er på arbejde, da hun modtager et presserende opkald. Hendes søn havde et lille uheld i skolen og skal hentes. Hun lærer vigtigheden af at have pålidelige nødkontakter.
1 / 68
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvad skete der med Lucas i skolen?
2
Hvorfor kunne skolen ikke nå Marias mand?
3
Hvad sagde lægen om Lucas' arm?
4
