Kapitel 5: Familien Vane

Fru Vane sad i deres lille, lurvede værelse. Hun var en falmet kvinde, der engang havde været smuk. År med fattigdom og skuffelse havde gjort hende ældre. Hendes datter Sibyl stormede begejstret ind ad døren. 'Mor, jeg har vidunderlige nyheder!' 'Hvad er det, min kære?' spurgte fru Vane træt. 'Jeg er forelsket, mor! Jeg skal giftes!' Fru Vanes trætte øjne blev pludselig årvågne. 'Gift? Med hvem?' 'Han hedder Drømmeprinsen.' 'Vær ikke fjollet, Sibyl. Hvad er hans rigtige navn?' 'Det ved jeg ikke endnu. Men det er ligegyldigt.' 'Han kommer til teatret hver aften for at se mig spille.' 'Han giver mig blomster og fortæller mig, at jeg er vidunderlig.' Døren åbnede sig, og Sibyls bror James kom ind. Han var en barsk ung mand på omkring atten år. I morgen ville han rejse for at blive sømand. 'Hvad handler al denne ophidselse om?' spurgte han. 'Din søster har en ung mand,' sagde fru Vane. 'En herre, der kommer for at se hende i teatret.' James rynkede panden ved denne nyhed. 'En herre? Hvorfra? Hvem er hans familie?' 'Åh Jim, ødelæg venligst ikke alt,' sagde Sibyl. 'Han er perfekt. Han er som nogen fra en historie.' 'Det virkelige liv er ikke en historie,' sagde James barskt. 'Rige mænd gifter sig ikke med fattige skuespillerinder.' 'De ødelægger dem og smider dem så væk.' 'Jim!' råbte Sibyl, og hendes øjne fyldtes med tårer. 'Hvordan kan du sige sådanne forfærdelige ting?' 'Fordi jeg elsker dig og vil beskytte dig.' 'Jeg rejser i morgen, og jeg bekymrer mig om dig.' Fru Vane forsøgte at berolige sin søn. 'James, Sibyl er gammel nok til at træffe sine egne valg.' 'Måske kan denne mand give hende et bedre liv.' 'Et bedre liv?' James lo bittert. 'Du vil bare have nogen til at betale regningerne.' Han vendte sig mod sin søster med vilde øjne. 'Kom med på en gåtur med mig, Sibyl.' 'Jeg vil tale med dig alene, før jeg rejser.' De gik sammen gennem de overfyldte gader. Aftensolen fik de beskidte bygninger til at se gyldne ud. 'Sibyl, jeg har brug for, at du lover mig noget.' 'Hvad er det, Jim?' 'Hvis denne mand nogensinde sårer dig, må du fortælle mig det.' 'Jeg er ligeglad med, om han er rig eller mægtig.' 'Hvis han gør dig uret, vil jeg finde ham og slå ham ihjel.' 'Jim! Du må ikke sige sådanne ting.' 'Jeg mener det, Sibyl. Jeg sværger på mit liv.' En vogn kørte forbi dem i det øjeblik. Sibyl greb pludselig sin brors arm. 'Der! Det er ham. Det er min Drømmeprins.' James kiggede og så en smuk ung mand i vognen. Han havde gyldent hår og et ansigt som en engel. James stirrede på ham og forsøgte at huske hans ansigt. 'Jeg vil huske ham,' sagde han stille. 'Hvis han nogensinde skader dig, vil jeg kende ham hvor som helst.' 'Åh Jim, vær ikke så dramatisk.' 'Han ville aldrig såre mig. Han elsker mig oprigtigt.' James sagde ingenting, men blev ved med at se på vognen. Den forsvandt om et hjørne ind i den velhavende del af byen. 'Jeg må gå tilbage nu,' sagde Sibyl. 'Forestillingen begynder om en time.' James fulgte hende tilbage til teatret. 'Lov mig, at du vil være forsigtig,' sagde han. 'Jeg lover, Jim. Rejs nu og oplev fantastiske eventyr.' Hun kyssede ham på kinden og gik ind. James stod udenfor i et langt øjeblik. Han havde en forfærdelig følelse i sit hjerte. Noget sagde ham, at dette ikke ville ende godt. Men i morgen ville han være til søs, langt fra London.

Chapter Summary

Comprehension Questions

Hvorfor er James mistænksom over for Sibyls Drømmeprins?

Hvad sværger James på at gøre, hvis Drømmeprinsen nogensinde sårer Sibyl?

Hvad gør James, da vognen med Dorian kører forbi?

Hvilken følelse har James i slutningen af kapitlet?

Vocabulary

Continue Learning