Dorian låste døren til skoleværelset bag sig. Han gik ned ad trappen så roligt, han kunne. Hans hænder rystede stadig af det, han havde gjort. Han vaskede blodet af sine hænder i koldt vand. Så gik han til sit soveværelse og skiftede tøj. Han brændte sin blodplettede skjorte i pejsen. Hele natten sad han i biblioteket og tænkte. Hvad skulle han gøre med liget? Han kunne ikke lade det ligge i skoleværelset for evigt. Så huskede han en gammel bekendt. Alan Campbell var videnskabsmand. Han vidste, hvordan man bruger kemikalier til at ødelægge ting. For mange år siden havde Alan og Dorian været nære venner. Men de havde haft et frygteligt skænderi. Nu nægtede Alan at tale med Dorian. Men Dorian vidste ting om Alan. Hemmeligheder, der kunne ødelægge ham. Næste morgen sendte Dorian et brev til Alan. 'Kom med det samme. Det er et spørgsmål om liv og død.' En time senere ankom Alan Campbell. Hans ansigt var koldt og vredt. 'Hvad vil du, Dorian?' 'Jeg har brug for, at du hjælper mig med at ødelægge noget.' 'Hvad slags ting?' 'Der er et dødt legeme ovenpå.' 'Jeg har brug for, at du ødelægger det med dine kemikalier.' Alan stirrede på ham i vantro. 'Du er sindssyg. Jeg vil ikke hjælpe dig.' 'Jeg ringer til politiet.' 'Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig, Alan.' Dorians stemme var blød, men farlig. 'Jeg ved visse ting om dig.' 'Ting, der ville ødelægge dit ry.' 'Du ville blive ruineret. Din familie ville blive vanæret.' Alans ansigt blev blegt. 'Det ville du ikke turde.' 'Prøv mig,' sagde Dorian med et koldt smil. 'Her er et brev, jeg har skrevet til avisen.' 'Det fortæller alt.' Alan læste brevet med rystende hænder. Hans ansigt forvred sig af frykt og had. 'Du er en djævel, Dorian Gray.' 'Måske. Men du vil hjælpe mig.' Alan havde intet valg. Han gik hjem for at hente sit udstyr. Da han vendte tilbage, førte Dorian ham til skoleværelset. Alan så liget af Basil Hallward på gulvet. Han stillede ingen spørgsmål. I timevis arbejdede han i det forfærdelige værelse. Da han var færdig, var der intet tilbage af Basil. Ikke en knogle. Ikke en dråbe blod. Kemikalierne havde ødelagt alt. 'Det er gjort,' sagde Alan med en livløs stemme. 'Tal aldrig til mig igen.' Han gik uden at se sig tilbage. Dorian brændte brevet, han havde skrevet. Så brændte han Basils frakke og taske. Der var ingen beviser tilbage. Verden ville tro, at Basil simpelthen var taget til Paris. Og aldrig vendt tilbage. Den aften gik Dorian til et middagsselskab. Han lo og talte med de andre gæster. Ingen ville have gættet, hvad han havde gjort. Hans smukke ansigt viste intet. Men senere den nat drømte han om blod. Han drømte om Basils ansigt, hvidt og dødt. Han vågnede skrigende. Nogle uger senere skød Alan Campbell sig selv. Han kunne ikke leve med det, han havde gjort. Dorian følte intet, da han hørte nyheden.
B1Chapter 12 / 20494 words70 sentences
Kapitel 12: Basils opdagelse
Chapter 12 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Basil besøger Dorian inden han rejser til Paris. Han konfronterer Dorian med de forfærdelige rygter og beder ham om at benægte dem.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvem beder Dorian om hjælp til at ødelægge Basils lig?
2
Hvordan overbeviser Dorian Alan om at hjælpe ham?
3
Hvad sker der med Basils lig, efter at Alan er færdig med sit arbejde?
4