Natten før sin niogtredivende fødselsdag gik Dorian hjem. Klokken var næsten midnat, og gaderne var tomme. En tyk tåge var krøbet ind fra floden. Pludselig rørte nogen ved hans arm. Det var Basil Hallward. 'Dorian! Hvilket held at møde dig her.' 'Jeg var netop på vej for at se dig.' 'Basil! Det er måneder siden, jeg sidst så dig.' 'Ja, jeg tager til Paris i morgen tidlig.' 'Jeg bliver væk i seks måneder.' 'Men jeg måtte se dig, før jeg tog af sted.' 'Kom så indenfor,' sagde Dorian. De gik sammen ind i Dorians storslåede hus. I biblioteket så Basil på sin gamle ven. 'Du ser nøjagtig ud, som du gjorde for atten år siden.' 'Det er ganske bemærkelsesværdigt.' 'Tak, Basil. Du ser selv godt ud.' Basils ansigt blev alvorligt. 'Dorian, jeg er nødt til at tale med dig om rygterne.' 'Hvilke rygter?' spurgte Dorian ligegyldigt. 'Du ved hvilke rygter. De forfærdelige historier om dig.' 'Folk siger de mest forfærdelige ting om dit liv.' 'De siger, at unge mænd er blevet ødelagt af at kende dig.' 'De siger, at du har drevet mennesker i døden.' Dorian lo koldt. 'Folk vil sige hvad som helst for at more sig.' 'Men Dorian, jeg kan ikke tro, at du er uskyldig.' 'Ikke med alt det, jeg har hørt.' 'Sig mig, at det ikke er sandt. Jeg har brug for at høre det fra dig.' Dorians øjne blev hårde. 'Vil du vide, hvad jeg virkelig er, Basil?' 'Ja. Jeg malede dig. Jeg føler mig ansvarlig for dig.' 'Nå vel. Jeg vil vise dig min sjæl.' 'Du skal se det, som kun Gud burde se.' Basil så forvirret ud, men fulgte Dorian ovenpå. De klatrede op til toppen af huset. Dorian låste døren op til det gamle skoleværelse. Værelset var mørkt og koldt. Dorian tændte et stearinlys og gik hen til det tildækkede maleri. 'Du ville kende min hemmelighed, Basil.' 'Se på dit mesterværk nu.' Han rev klædet væk fra portrættet. Basil gispede og trådte tilbage. Ansigtet i maleriet var afskyeligt. Dybe grusomhedens linjer tegnede munden. Øjnene var udspekulerede og onde. Huden var gulnet og rynket. Det var ansigtet af en gammel, ond mand. 'Gud,' hviskede Basil. 'Hvad er der sket?' 'Dette er, hvad du lavede, Basil.' 'Du skabte portrættet. Nu viser det min sjæl.' 'Dette er, hvad jeg er blevet til.' Basil stirrede på maleriet med rædsel. 'Det er umuligt. Dette kan ikke være mit værk.' Men han så sin signatur i bunden. 'Dorian, du må bede om tilgivelse.' 'Det er ikke for sent at ændre sig.' Noget knækkede inde i Dorian. Et frygteligt raseri fyldte ham. Basil havde skabt portrættet, der hjemsøgte ham. Basil havde startet dette mareridt. Dorian greb en kniv fra bordet. Før Basil kunne bevæge sig, stak Dorian ham. Han stak ham igen og igen. Basil faldt til gulvet uden en lyd. Blod spredte sig over det støvede gulv. Dorian stod over kroppen og trak vejret tungt. Han så på portrættet. Blod dryppede nu fra de malede hænder. Han var blevet en morder.
B1Chapter 11 / 20503 words70 sentences
Kapitel 11: År af synd
Chapter 11 · Dorian Grays portræt · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
År går. Dorian samler smukke ting og oplever alle nydelser. Mørke rygter spredes om ham, men han forbliver ung og smuk, mens portrættet bliver mere og mere forfærdeligt.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvorfor kom Basil for at se Dorian den aften?
2
Hvordan ser portrættet ud, når Basil ser det?
3
Hvad opfordrer Basil Dorian til at gøre efter at have set portrættet?
4