Kapitel 1: Portrættet

Atelieret var fyldt med den rige duft af roser. Let sommervind bevægede sig gennem træerne i haven udenfor. Lord Henry Wotton lå på en silkesofa og røg en cigaret. Han iagttog sin ven Basil Hallward, der arbejdede på et stort maleri. Maleriet viste en ung mand af usædvanlig skønhed. 'Dette er dit bedste værk, Basil,' sagde Lord Henry dovent. 'Du må sende det til det bedste galleri i London.' Basil rystede på hovedet og trådte tilbage fra sit maleri. 'Nej, Harry. Jeg vil aldrig vise dette maleri offentligt.' Lord Henry hævede øjenbrynene i overraskelse. 'Hvorfor ikke? Det kunne gøre dig berømt.' 'Jeg har lagt for meget af mig selv i det,' sagde Basil stille. Lord Henry lo og satte sig op i sofaen. 'For meget af dig selv? Jeg forstår ikke.' 'Ethvert portræt malet med følelse er i virkeligheden et portræt af kunstneren.' 'Motivet er bare et tilfælde, en lejlighed.' Lord Henry kiggede på maleriet igen med interesse. Den unge mand på billedet havde gyldent hår og blå øjne. Hans ansigt var fuldkommen smukt, som en græsk statue. 'Hvem er denne unge mand?' spurgte Lord Henry. 'Han hedder Dorian Gray,' svarede Basil. 'Jeg mødte ham til en fest for omkring to måneder siden.' 'Da jeg først så ham, følte jeg en mærkelig frygt.' 'Jeg vidste, at denne person kunne ændre hele mit liv.' Lord Henry smilede af sin vens dramatiske ord. 'Hvor interessant. Du var bange for en smuk ung mand.' 'Ikke ligefrem bange. Jeg følte, at jeg stod på randen af en krise.' 'Noget ved hans skønhed fortalte mig, at jeg måtte lære ham at kende.' 'Så du gik hen og talte med ham,' sagde Lord Henry. 'Nej, faktisk forsøgte jeg at forlade festen hurtigt.' 'Men vores værtinde introducerede os, da jeg var ved at gå.' 'Vi lo begge, da hun kaldte mig en berømt kunstner.' 'Fra det øjeblik blev vi nære venner.' Lord Henry rejste sig og gik hen til vinduet. Han kiggede ud på haven fuld af blomster. 'Jeg må møde denne Dorian Gray,' sagde han. Basil så bekymret ud et øjeblik. 'Jeg tror ikke, det ville være en god idé, Harry.' 'Hvorfor i alverden ikke?' 'Din indflydelse ville være dårlig for ham.' 'Al indflydelse er dårlig,' sagde Lord Henry med et smil. 'At påvirke nogen er at give dem din egen sjæl.' 'De tænker ikke længere deres egne tanker eller føler deres egne følelser.' 'Det er præcis det, jeg er bekymret for,' sagde Basil. 'Dorian er ung og uskyldig. Han må forblive sådan.' En tjener bankede på atelierdøren. 'Mr. Dorian Gray er her for at se Dem, sir.' Basils ansigt ændrede sig øjeblikkeligt. 'Vær venlig, Harry, du må gå nu,' hviskede han. Men Lord Henry lo bare og satte sig ned igen. 'Jeg insisterer på at blive introduceret.' Basil sukkede og bad tjeneren lukke Dorian ind. Døren åbnede sig, og en ung mand trådte ind i rummet. Lord Henry kiggede på ham med stor nysgerrighed. Dorian Gray var endnu smukkere end sit portræt. Der var noget sart og rent i hans ansigt. Han virkede fuldstændig uberørt af verden. 'Jeg er så ked af, at jeg kommer for sent, Basil,' sagde Dorian med et smil. Hans stemme var blød og melodisk. 'Dorian, dette er min ven Lord Henry Wotton,' sagde Basil. Dorian vendte sig om og trykkede Lord Henrys hånd varmt. 'Basil har fortalt mig alt om dig.' 'Jeg håber, han ikke har sagt noget dårligt om mig,' sagde Lord Henry. 'Faktisk sagde han, at du var en forfærdelig indflydelse,' svarede Dorian. Lord Henry lo højt af dette. 'Han siger kun det, fordi jeg taler sandt.' 'Og i det fine selskab er sandheden aldrig velkommen.' Basil tog nervøst sin pensel op. 'Vi burde komme tilbage til arbejdet, Dorian.' 'Vær venlig at indtage din plads ved vinduet.'

Chapter Summary

Comprehension Questions

Hvor foregår det første kapitel?

Hvorfor nægter Basil at vise portrættet offentligt?

Hvorfor er Basil bekymret for, at Lord Henry møder Dorian?

Hvad mener Lord Henry, når han siger 'at påvirke nogen er at give dem din egen sjæl'?

Vocabulary

Continue Learning