Hunden fra Baskerville

Vi ventede i den kolde tåge, vores hjerter hamrede. Endelig åbnede hoveddøren til Merripit House sig. Sir Henry trådte ud i natten. 'Godnat, Stapleton,' råbte han. 'Tak for en behagelig aften.' Han begyndte at gå over heden mod Baskerville Hall. Tågen hvirvlede omkring ham som et levende væsen. Vi kunne knap nok se ham i den tætte tåge. 'Vær på vagt,' hviskede Holmes. 'Hunden kan komme fra alle retninger.' Pludselig hørte vi det. En blød trippende lyd, som løbende fødder. Så en dyb, rullende knurren. 'Den kommer!' råbte Lestrade. Og så så vi den. Et enormt sort væsen brød igennem tågen. Det var det mest skræmmende, jeg nogensinde havde set. Hunden var enorm, større end nogen anden hund. Dens øjne syntes at gløde af ild. Dens mund dryppede af flammer. Aldrig i mine værste mareridt havde jeg forestillet mig sådan et udyr. Væsenet løb mod Sir Henry med utrolig fart. Sir Henry så den og skreg af rædsel. Han faldt til jorden, frosset af frygt. 'Fyr!' råbte Holmes. Alle tre skød vi på hunden. Uhyret hylede af smerte, men blev ved med at komme. Den sprang over Sir Henry og stormede mod os. Holmes fyrede igen og igen. Hunden snublede og faldt. Den prøvede at rejse sig og snappede med sine frygtelige kæber. Jeg fyrede endnu et skud direkte ind i dets hoved. Væsenet rystede og lå stille. Jeg løb hen til Sir Henry. Han var i live, men bevidstløs af chok. 'Han vil komme sig,' sagde jeg lettet. Holmes undersøgte den døde hund. 'Se på det her,' sagde han. Væsenets mund var dækket med en slags lysende substans. 'Fosfor,' sagde Holmes. 'Det lyser i mørket og skaber illusionen af ild.' 'Et klogt trick til at skræmme overtroiske mennesker.' 'Nu må vi finde Stapleton,' sagde Lestrade. Vi skyndte os til Merripit House. Hoveddøren var åben, og huset virkede tomt. Men vi hørte dæmpede lyde ovenfra. Vi fandt fru Stapleton bundet til en stol. Hendes ansigt viste tegn på blå mærker. 'Han slog mig, da jeg prøvede at hjælpe Sir Henry,' hulkede hun. 'Hvor er han nu?' krævede Holmes at vide. 'Han løb ind i Grimpen-mosen,' sagde hun. 'Han har et skjulested der til hunden.' Vi ledte efter Stapleton, men tågen var for tæt. Den dødbringende mose strakte sig foran os i mørket. 'Vi kan ikke følge ham derind,' sagde Holmes. 'Mosen vil kræve ham som sit offer.' Vi vendte tilbage for at tage os af Sir Henry. Han var vågen nu, selvom han stadig rystede. 'Tak fordi I reddede mit liv,' hviskede han. Mareridtet var endelig ovre.

Chapter Summary

Comprehension Questions

Hvad var det mest skræmmende aspekt ved hundens udseende?

Hvordan blev hunden endelig stoppet?

Hvad skete der med fru Stapleton?

Hvad skete der med Stapleton, da han forsøgte at flygte?

Vocabulary

Continue Learning