Et tilbageblik

En måned senere sad Holmes og jeg ved ilden i Baker Street. Sir Henry havde kommet sig over sin forfærdelige oplevelse. Han rejste rundt i verden for at berolige sine nerver. 'Fortæl mig hele historien, Holmes,' bad jeg. 'Hvordan planlagde Stapleton alt dette?' Holmes tændte sin pibe og begyndte at forklare. 'Stapleton var faktisk Rodger Baskerville, en fjern fætter.' 'Han var søn af Rodger Baskerville, Sir Charles' yngre bror.' 'Familien troede, at denne gren var uddød i Sydamerika.' 'Men Rodger overlevede og kom til England under et falsk navn.' 'Han var en forbryder allerede dengang,' fortsatte Holmes. 'Han drev en skole i Yorkshire, der mislykkedes på grund af en skandale.' 'Han skiftede navn til Stapleton og flyttede til Devonshire.' 'Der opdagede han, at han kunne arve Baskerville-formuen.' 'Men hvordan fik han fat i hunden?' spurgte jeg. 'Han købte den i London,' sagde Holmes. 'Det var en kæmpe krydsning, delvis blodhund og delvis mastiff.' 'Han trænede den til at jage og holdt den i Grimpen-mosen.' 'Fosformalingen fik den til at se overnaturlig ud.' 'Sir Charles var en gammel mand med et svagt hjerte,' forklarede Holmes. 'Stapleton vidste, at legenden om hunden skræmte ham.' 'Han brugte fru Lyons til at lokke Sir Charles udenfor om natten.' 'Så slap han hunden løs på ham.' 'Synet af det lysende udyr var nok til at dræbe Sir Charles.' 'Hans hjerte svigtede simpelthen af rædsel.' 'Og de stjålne støvler?' spurgte jeg. 'Stapleton havde brug for noget med Sir Henrys duft.' 'Den nye støvle havde ingen duft, så han stjal en gammel i stedet.' 'Hunden ville spore Sir Henry hvor som helst ved hjælp af den duft.' 'Hvad med fru Stapleton?' spurgte jeg. 'Han tvang hende til at lade som om hun var hans søster,' sagde Holmes. 'På den måde kunne han bruge hendes skønhed til at tiltrække Sir Henry.' 'Men hun var ikke helt under hans kontrol.' 'Hun prøvede at advare Sir Henry flere gange.' 'Det er derfor, han slog hende og låste hende inde.' 'Og hvad skete der med Stapleton selv?' spurgte jeg. 'Han løb ind i Grimpen-mosen for at undslippe anholdelse.' 'I tågen og mørket må han have faret vild.' 'Mosen slugte ham, ligesom den sluger alt.' 'Vi fandt Sir Henrys stjålne støvle på hans skjulested.' 'Men vi fandt aldrig Stapletons lig.' 'Så retfærdigheden skete fyldest,' sagde jeg. 'Ja, men ikke ved vores hænder,' var Holmes enig. 'Heden krævede sit.' 'Hvad vil der ske med fru Stapleton?' undrede jeg mig. 'Hun var også et offer, på sin egen måde,' sagde Holmes. 'Hun har indvilliget i at hjælpe politiet med deres efterforskning.' 'Jeg forventer, at hun vil blive behandlet med nåde.' 'Og familien Barrymore?' spurgte jeg. 'De var kun skyldige i at hjælpe fru Barrymores bror.' 'Sir Henry har tilgivet dem, og de bliver på herregården.' Jeg tænkte på alt, hvad der var sket. En klog skurk havde brugt en gammel legende til at dække over sine forbrydelser. Han var næsten lykkedes med sin forfærdelige plan. 'Det var tæt på,' indrømmede jeg. 'Ja,' sagde Holmes eftertænksomt. 'Men til sidst besejrede sandhed og fornuft overtro og ondskab.' 'Hunden fra Baskerville var trods alt bare en hund.' 'En meget stor og skræmmende hund, men intet mere.' Og dermed var sagen om Hunden fra Baskerville afsluttet.

Chapter Summary

Comprehension Questions

Hvad var Stapletons sande identitet?

Hvorfor stjal Stapleton Sir Henrys støvle?

Hvad slags hund var hunden fra Baskerville?

Hvad var den vigtigste lærdom, Holmes drog af at løse sagen?

Vocabulary

Continue Learning