16. oktober. Der er gået flere dage siden vores natlige eventyr. Fangen Selden gemmer sig stadig et sted på heden. Men Barrymore fortalte os noget vigtigt i morges. 'Jeg føler, at jeg skylder Dem sandheden, Sir Henry,' sagde han. 'Jeg ved noget om Sir Charles' død.' Vi lænede os begge ivrigt fremad. 'Den nat han døde, ventede Sir Charles på nogen.' 'En kvinde. Jeg fandt et brændt brev i hans pejs.' 'Kun en del af det var læseligt.' 'Der stod: Vær venligst ved lågen klokken ti. L.L.' 'L.L.,' gentog jeg eftertænksomt. 'Kender De nogen med de initialer?' 'Der er en kvinde ved navn Laura Lyons,' sagde Barrymore. 'Hun bor i Coombe Tracey, den nærliggende landsby.' 'Sir Charles hjalp hende med penge.' Dette var vigtig information. Jeg besluttede at besøge Laura Lyons øjeblikkeligt. 17. oktober. Jeg tog til Coombe Tracey i dag. Laura Lyons var en smuk kvinde med triste øjne. Hun fortalte mig, at hun var datter af Mr. Frankland. Men hendes far havde forstødt hende for at gifte sig dårligt. 'Skrev De til Sir Charles?' spurgte jeg direkte. Hun blev bleg, men nægtede det ikke. 'Jeg bad ham om at møde mig ved lågen,' indrømmede hun. 'Jeg havde brug for penge til at få skilsmisse fra min mand.' 'Men jeg kom aldrig. Nogen sagde, at jeg ikke skulle.' 'Hvem sagde, at De ikke skulle tage af sted?' forlangte jeg at vide. Hun nægtede at sige det. Jeg forlod hendes hus med flere spørgsmål end svar. På vej tilbage stoppede jeg for at besøge gamle Mr. Frankland. Han var begejstret over noget, han havde set. 'Jeg har fundet fangen!' meddelte han stolt. 'Gennem min kikkert så jeg nogen på heden.' 'En dreng bringer ham mad hver dag.' Han lod mig kigge gennem hans kikkert. Jeg kunne se en lille stenhytte på en fjern bakke. Var det her, fangen gemte sig? Eller var det nogen helt anden? Jeg takkede Mr. Frankland og skyndte mig mod bakken. Jeg var nødt til at finde ud af, hvem der boede i den hytte. Solen var ved at gå ned, da jeg klatrede op ad den stenede skråning. Heden så smuk, men truende ud i det orange lys. Jeg fandt stenhytten og nærmede mig forsigtigt. Nogen havde boet her for nylig. Der var tæpper, mad og kogeredskaber. Jeg fandt også en seddel, der lød: 'Dr. Watson er taget til Coombe Tracey.' Nogen overvågede mig! Jeg trak min revolver frem og ventede. Fodtrin nærmede sig hytten. En skygge dukkede op i døråbningen. 'Det er en dejlig aften, min kære Watson,' sagde en velkendt stemme. 'Jeg tror virkelig, De ville have det mere behageligt udenfor.' Jeg kunne ikke tro mine egne ører. 'Holmes!' råbte jeg forbløffet. Sherlock Holmes trådte ind i hytten med et smil. 'Jeg skylder Dem en undskyldning for at holde hemmeligheder,' sagde han. 'Men jeg var nødt til at efterforske uden at blive bemærket.' 'Deres rapporter har været yderst nyttige, Watson.' 'Og jeg tror, vi er tæt på at løse denne sag.' Jeg havde aldrig været så glad for at se min ven.
B1Chapter 10 / 15509 words60 sentences
Uddrag fra Dr. Watsons dagbog
Chapter 10 · Hunden fra Baskerville · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Watson erfarer, at fangen er Mrs. Barrymores bror, og hører et mystisk skrig på heden.
1 / 60
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvilken vigtig information afslørede Barrymore om Sir Charles' død?
2
Hvad opdagede Watson, da han besøgte Laura Lyons?
3
Hvem boede i hemmelighed i stenhytten på heden?
4