Vandreren

Mit navn er Robinson Crusoe, og jeg blev født i året 1632 i byen York, England. Min far var en købmand fra Tyskland, der havde bosat sig i England mange år tidligere. Jeg var den yngste af tre sønner, og mine forældre havde store forhåbninger til min fremtid. Min far ville have, at jeg skulle studere jura og blive en respektabel gentleman. Han drømte om at se mig som dommer eller advokat med et behageligt liv. Men jeg havde andre drømme, der fyldte mit hoved dag og nat. Fra mine tidligste år kunne jeg ikke tænke på andet end havet. Jeg tilbragte timer i havnen og så de store skibe komme og gå. Sømændene fortalte mig historier om fjerne lande og farlige eventyr. Jeg lyttede med forundring til fortællinger om storme, pirater og uopdagede øer. Disse historier fangede min fantasi og lod mig ikke hvile. Mit hjerte brændte af et ønske om at se verden selv. Da jeg var atten år gammel, fortalte jeg min far om mine ønsker. 'Far,' sagde jeg, 'jeg vil til søs og blive sømand.' Hans ansigt blev blegt, og jeg så frygt i hans øjne. 'Min søn,' sagde han, 'du må ikke tænke på sådanne ting.' Han mindede mig om, at min ældste bror var død i en krig langt hjemmefra. Min anden bror havde forladt hjemmet for mange år siden, og vi hørte aldrig fra ham igen. 'Du er den eneste søn, jeg har tilbage,' sagde min far med tårer i øjnene. 'Havet er fuldt af farer, du ikke kan forestille dig.' Han talte om forfærdelige storme, der kunne ødelægge ethvert skib. Han fortalte mig om pirater, der ikke viste deres ofre nogen nåde. Han beskrev sygdomme, der dræbte sømænd langt fra enhver læge. 'Bliv her i York,' bad han mig, 'og lev et trygt og lykkeligt liv.' Min mor forsøgte også at ændre mine tanker med sine blide ord. 'Tænk på dine stakkels forældre,' sagde hun, 'som elsker dig mere end noget andet.' Hun lovede at tale med min far om at finde mig en god stilling i forretningslivet. Men intet af det, de sagde, kunne fjerne længslen fra mit hjerte. Jeg fortsatte med at drømme om havet hver eneste nat. I mine drømme sejlede jeg over endeløse blå farvande under klar himmel. Jeg opdagede øer dækket af palmer og gyldne strande. Jeg fandt skatte, der gjorde mig rig ud over al fantasi. I næsten et år blev jeg hjemme, men jeg var ikke tilfreds. Jeg skændtes ofte med mine forældre om min fremtid. En dag kaldte min far mig ind i sit arbejdsværelse til en alvorlig samtale. Han satte mig ned og så på mig med stor bekymring. 'Robinson,' sagde han, 'jeg vil give dig nogle råd om livet.' 'Den midterste position i livet er den bedste for enhver mand.' Han forklarede, at de rige har mange bekymringer og fjender. De fattige lider af sult og kulde hver dag i deres liv. Men de i midten nyder fred, komfort og enkle glæder. 'Eventyr lyder spændende,' sagde min far, 'men det bringer kun elendighed.' 'Lov mig, at du bliver her og er tilfreds med det, du har.' Jeg lyttede til hans ord, og de rørte mig dybt. I nogle dage overvejede jeg virkelig at følge hans råd. Måske havde han ret, og havet ville kun bringe mig lidelse. Men snart vendte mine gamle ønsker tilbage stærkere end nogensinde. Jeg besluttede, at jeg måtte til søs, uanset hvad det måtte koste. I september 1651 tog jeg hen for at besøge en ven i havnebyen Hull. Hans far var kaptajn på et skib, der sejlede til London. Min ven inviterede mig til at følge med dem på rejsen. 'Det vil ikke koste dig noget,' sagde han, 'og det bliver et stort eventyr.' Uden at fortælle mine forældre eller bede om deres velsignelse sagde jeg ja. Jeg skrev dem ikke engang et brev for at forklare min beslutning. Den første dag i september trådte jeg ombord på skibet. Mit hjerte var fyldt med spænding, da jeg så på det åbne hav. Jeg havde ingen anelse om, at dette øjeblik ville ændre mit liv for evigt. Jeg vidste ikke om de farer og prøvelser, der ventede på mig. Jeg kunne ikke forestille mig, at alle min fars advarsler ville gå i opfyldelse. Men den solrige morgen følte jeg kun glæde og håb. Da skibet forlod havnen, så jeg landet blive mindre. Jeg tænkte ikke på min mor, som ville græde, når hun opdagede, at jeg var væk. Jeg tænkte ikke på min far, hvis hjerte jeg havde knust. Jeg tænkte kun på eventyret, der lå foran mig. Vinden fyldte sejlene, og skibet bevægede sig hurtigt hen over vandet. Jeg stod på dækket og indåndede den salte luft dybt. I det øjeblik troede jeg, at jeg var den lykkeligste unge mand i England. Min længe ventede drøm var endelig begyndt. Jeg vidste ikke, at problemer kun var timer væk. Men for nu var jeg fri, og hele verden lå foran mig.

Chapter Summary

Comprehension Questions

Hvor blev Robinson Crusoe født?

Hvilket erhverv ville Robinsons far have, at han skulle følge?

Hvorfor bad Robinsons far ham om ikke at tage til søs?

Hvad afslører Robinsons afrejse om hans karakter?

Vocabulary

Continue Learning