Fantomet kom langsomt og stille mod Scrooge. Det var indhyllet i et dybt sort klædebon, der skjulte dets ansigt og krop. Kun én hånd var synlig, udstrakt og pegende. 'Er jeg i nærvær af Fremtidens Juleånd?' sagde Scrooge. Ånden svarede ikke, men pegede bare fremad. 'Du er ved at vise mig skygger af ting, der endnu ikke er sket,' sagde Scrooge. 'Er det sådan, ånd?' Fantomet gav intet svar. 'Fremtidens ånd!' råbte Scrooge. 'Jeg frygter dig mere end nogen ånd, jeg har set.' 'Men jeg ved, at du vil gøre mig godt. Før an!' De befandt sig i hjertet af byen, blandt købmændene. En gruppe forretningsfolk talte sammen. 'Nej, jeg ved ikke meget om det,' sagde en mand. 'Jeg ved kun, at han er død.' 'Hvornår døde han?' spurgte en anden. 'I går nat, tror jeg.' 'Hvad gjorde han med sine penge?' spurgte en rødmusset mand. 'Jeg har ikke hørt,' sagde den første mand med et gab. 'Det bliver sandsynligvis en meget billig begravelse,' sagde en anden. 'Jeg kender ingen, der ville gå.' 'Jeg går, hvis der serveres frokost!' sagde den rødmussede mand, og de lo alle. Scrooge kendte disse mænd, men forstod ikke, hvem de talte om. Ånden førte ham til en mørk del af byen, han aldrig havde set før. Gaderne var beskidte, butikkerne var ødelagte, og menneskene var grimme. De gik ind i en gammel butik fyldt med jern, knogler og beskidte klude. En gammel mand sad blandt sine varer og røg pibe. Tre personer kom ind: en vaskekone, en rengøringskone og en bedemands medhjælper. 'Lad rengøringskonen gå først!' sagde vaskekonen. 'Lad bedemandens mand gå som nummer to, og mig som nummer tre.' Rengøringskonen kastede sin bylt på gulvet. 'Se på disse sengeforhæng!' sagde hun. 'Du tog dem ned, mens han lå der død?' spurgte den gamle mand. 'Ja!' lo hun. 'Hvorfor ikke? Han skulle alligevel ikke bruge dem.' Vaskekonen viste sin bylt med lagner og håndklæder. Bedemandens mand havde taget skjorten fra selve den døde krop. 'Han skræmte alle væk, mens han levede,' sagde rengøringskonen. 'Så nu, hvor han er død, profiterer vi på det!' 'Ånd!' råbte Scrooge og rystede fra top til tå. 'Jeg forstår. Denne ulykkelige mands skæbne kunne være min egen.' 'Men hvis der er nogen person, der føler noget ved dette dødsfald, så vis mig!' Ånden bredte sin mørke kappe ud som en vinge. Da den sænkede kappen, var de i et værelse. En mor sad med sine børn og ventede ængsteligt. Hendes mand kom ind og så træt og trist ud, men også underligt lettet. 'Er det gode eller dårlige nyheder?' spurgte hun. 'Han er død,' sagde manden. Kvindens ansigt viste lettelse, derefter skam. De havde skyldt denne mand penge og frygtet hans grusomhed. Nu ville de have tid til at betale den, der overtog gælden. 'Ånd,' sagde Scrooge, 'vis mig noget ømhed forbundet med døden.' Ånden tog ham med til Bob Cratchits hus. Der var meget stille indenfor. Børnene sad stille, og ingen talte. Fru Cratchit sad og syede ved ilden. 'Farven gør ondt i mine øjne,' sagde hun og lagde sit arbejde ned. 'Jeg vil ikke have, at jeres far skal se dem svage, når han kommer hjem.' 'Han er sen i aften,' sagde et af børnene stille. 'Han har gået langsommere de seneste aftener,' sagde fru Cratchit. Der blev banket på døren. Bob kom ind og satte sig ved ilden. 'Jeg tog på kirkegården i dag,' sagde han. 'Det er sådan et dejligt grønt sted. I vil se det ofte. Jeg lovede ham, at jeg ville.' Hans stemme brast, og han begyndte at græde. 'Mit lille barn!' råbte Bob. 'Mit lille barn!' Børnene samlede sig omkring deres far og prøvede at trøste ham. Scrooge kiggede sig omkring efter Lille Tim, men kunne ikke finde ham. 'Ånd,' sagde Scrooge med tungt hjerte, 'fortæl mig, hvem den døde mand var.' Ånden pegede væk fra byen mod en kirkegård. Ånden stod blandt gravene og pegede på én. 'Før jeg ser på den sten, så svar mig på ét spørgsmål,' sagde Scrooge. 'Er disse skygger af ting, der vil ske, eller ting, der kan ske?' Ånden pegede stadig på graven. Scrooge krøb hen mod den og skælvede, mens han gik. Han læste på stenen sit eget navn: EBENEZER SCROOGE. 'Er jeg den mand, der lå på sengen?' råbte Scrooge og faldt på knæ. Fingeren pegede fra graven mod ham og tilbage igen. 'Nej, ånd! Åh nej, nej!' 'Ånd!' råbte Scrooge og klamrede sig til dens kappe. 'Hør mig!' 'Jeg er ikke den mand, jeg var!' 'Hvorfor vise mig dette, hvis jeg er forbi alt håb?' 'Gode ånd, jeg vil ære julen i mit hjerte og prøve at holde den hele året.' 'Jeg vil leve i fortiden, nutiden og fremtiden.' 'Jeg vil ikke lukke ude de lærdomme, som ånderne har lært mig.' 'Sig mig, at jeg kan ændre disse skygger!' I sin kamp holdt Scrooge åndens hånd. Men ånden rev sig løs og svandt bort. Fantomet blev mindre og mindre. Det krympede sammen til en sengestolpe. Og sengestolpen var hans egen.
B1Chapter 4 / 5838 words87 sentences
Fjerde sang: Den sidste af ånderne
Chapter 4 · Et juleeventyr · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Fremtidens juleånd viser Scrooge en mørk fremtid, hvor han dør alene og usørget, med sine ejendele stjålet og solgt. Mest ødelæggende ser Scrooge, at Lille Tim også er død, hvilket efterlader Cratchit-familien med knuste hjerter.
1 / 87
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvordan fremstod Fremtidens juleånd?
2
Hvad talte forretningsfolkene om i fremtiden?
3
Hvad så Scrooge på gravstenen på kirkegården?
4