Maya elskede at se solnedgange. Hver aften gik hun til en lille bakke nær sit hjem. Derfra kunne hun se hele himlen. Farverne forundrede hende altid. Orange, lyserød og lilla blandede sig smukt. Maya arbejdede på et travlt kontor i byen. Hendes job var stressende og trættende. Men solnedgangen gav hende ro. Hun sad på en gammel træbænk på toppen af bakken. Bænken havde stået der i mange år. En torsdagaften ankom Maya til bakken som sædvanlig. Men nogen sad allerede på bænken. Det var en ældre mand med hvidt hår. Han kiggede på himlen med et smil på ansigtet. 'Godaften,' sagde Maya høfligt. 'Godaften,' svarede manden. 'Vær så god, sid ned. Der er rigeligt med plads.' Maya satte sig ved siden af ham. De så solnedgangen sammen i stilhed. Solen gik langsomt ned bag bjergene. 'Jeg plejede at komme her med min kone,' sagde manden stille. 'Vi så hundredvis af solnedgange fra denne bænk.' Maya bemærkede tristhed i hans stemme. 'Hun døde for to år siden,' fortsatte han. 'Det er jeg ked af at høre,' sagde Maya blidt. Den gamle mand smilede blidt. 'Vær ikke ked af det for min skyld. Jeg har smukke minder.' 'Hver solnedgang minder mig om vores lykkelige stunder.' Maya tænkte over hans ord. Hun bekymrede sig ofte om arbejdet og fremtiden. Men denne mand fandt glæde i simple ting. 'Hvad hedder De?' spurgte Maya. 'Jeg hedder Henry,' sagde han. 'Jeg er Maya. Det er dejligt at møde Dem.' Henry nikkede venligt. 'Kommer De ofte her?' spurgte han. 'Ja, næsten hver aften,' svarede Maya. 'Solnedgangen hjælper mig med at slappe af efter arbejde.' Henry så på hende eftertænksomt. 'Det er vidunderligt. Mange mennesker glemmer at stoppe op og se.' 'De haster gennem livet uden at se dets skønhed.' Himlen blev mørkere. De første stjerner begyndte at dukke op. Henry rejste sig langsomt. 'Jeg burde tage hjem nu,' sagde han. 'Tak for selskabet, Maya.' 'Vil jeg se Dem igen?' spurgte Maya. 'Måske,' smilte Henry. 'Solnedgangene vil altid være her.' Han gik langsomt ned ad bakken. Maya blev siddende på bænken lidt længere. Hun tænkte over, hvad Henry havde sagt. Livet var kort og dyrebart. Små øjeblikke kunne bringe stor lykke. Fra den dag så Maya anderledes på solnedgange. Hun bemærkede flere farver og flere detaljer. Hun satte pris på hver smuk aften. Og nogle gange så hun også Henry på bænken. De blev gode venner, der delte solnedgangene.
Danish Story (A2)Se solnedgangen
This A2 Danish story is designed for elementary learners. Click any word for instant translation and build your vocabulary as you read.
aboutStory
Maya finder ro ved at se solnedgange fra en bakke nær sit hjem. En aften møder hun en ældre mand, som deler sin visdom om at sætte pris på livets enkle øjeblikke.
1 / 58
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvor gik Maya hver aften?
2
Hvad skete der med Henrys kone?
3
Hvorfor kom Maya til bakken hver aften?
4
