Maria gik ind på caféen en regnfuld tirsdag eftermiddag. Hun bestilte sin sædvanlige latte og fandt en plads ved vinduet. Mens hun ventede på sin drink, kiggede hun rundt i den travle café. Pludselig lagde hun mærke til et velkendt ansigt ved disken. Kvinden havde langt mørkt hår og et strålende smil. Marias hjerte begyndte at slå hurtigere. Kunne det virkelig være Sofia, hendes bedste ven fra barndommen? De havde ikke set hinanden i ti år. Sofia var flyttet til en anden by efter gymnasiet. De havde lovet at holde kontakten, men livet blev travlt. Langsomt blev deres telefonopkald sjældnere. Til sidst mistede de kontakten helt. Maria rejste sig og gik hen mod kvinden. 'Sofia? Er det dig?' spurgte hun nervøst. Kvinden vendte sig om og hendes øjne blev store. 'Maria! Åh Gud, jeg kan ikke tro det!' udbrød Sofia. De kramte hinanden tæt i et langt øjeblik. Begge kvinder havde tårer i øjnene. 'Hvor længe er det siden?' spurgte Sofia. 'Ti år, tror jeg,' svarede Maria. 'Det er alt for længe,' sagde Sofia med et smil. De satte sig sammen ved Marias bord. Sofia forklarede, at hun lige var flyttet tilbage til byen. Hun havde fundet et nyt job på det lokale hospital. 'Jeg er sygeplejerske nu,' sagde Sofia stolt. Maria fortalte hende om sit eget liv. Hun arbejdede som lærer på folkeskolen. Hun var blevet gift for tre år siden. 'Husker du vores hemmelige gemmested?' spurgte Maria. Sofia lo højt ved mindet. 'Det gamle træhus i din baghave! Hvordan kunne jeg glemme?' De brugte timer på at tale om deres barndomsminder. De huskede sommerferier ved søen. De talte om deres yndlingslærere fra skolen. Sofia nævnte deres gamle nabo, hr. Johnson. 'Han gav os altid småkager,' huskede hun. Maria smilede ved det søde minde. 'Jeg er så ked af, at vi mistede kontakten,' sagde Maria. 'Mig også. Men vi fandt hinanden igen,' svarede Sofia. De udvekslede telefonnumre med det samme. Sofia gav også Maria sin nye adresse. Hun boede kun to gader væk fra Marias hus. 'Vi er naboer igen!' sagde Maria lykkeligt. De lagde planer om at mødes til middag den følgende uge. Maria ville gerne præsentere Sofia for sin mand. Sofia var begejstret for at møde ham. Eftermiddagen gik hurtigt, mens de snakkede. Før de vidste af det, gik solen ned. 'Jeg burde gå hjem nu,' sagde Sofia modvilligt. 'Jeg har stadig kasser at pakke ud.' De kramte farvel ved døren til caféen. 'Lov mig, at vi ikke mister kontakten igen,' sagde Maria. 'Jeg lover,' svarede Sofia oprigtigt. Maria gik hjem med et stort smil på læberne. Hun følte sig taknemmelig for dette uventede møde. Sande venskaber kan overleve mange år fra hinanden. Nogle gange bringer livet gamle venner sammen igen.
Danish Story (A2)Genforening med en gammel ven
This A2 Danish story is designed for elementary learners. Click any word for instant translation and build your vocabulary as you read.
aboutStory
Efter ti år fra hinanden møder Maria uventet sin bedste barndomsven Sofia på en café. De tilbringer eftermiddagen med at indhente det forsømte og opdager, at trods årene er deres venskab stadig stærkt.
1 / 57
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvor mødte Maria Sofia?
2
Hvor længe havde Maria og Sofia været fra hinanden?
3
Hvad er Sofias job?
4
