Mr. Sherlock Holmes

Mr. Sherlock Holmes sad ved morgenmadsbordet en morgen. Han plejede at stå sent op, men i dag var han vågen tidligt. Jeg stod ved pejsen og samlede en spadserestok op. En besøgende havde efterladt den aftenen før. Det var et tykt stykke træ med et sølvbånd nær toppen. Ordene 'Til James Mortimer, fra hans venner ved C.C.H.' stod skrevet på båndet. 'Nå, Watson, hvad synes du om den?' spurgte Holmes. Han havde ikke vendt sig om, men han vidste præcis, hvad jeg lavede. 'Hvordan vidste du, hvad jeg kiggede på?' spurgte jeg overrasket. 'Jeg har øjne i nakken,' sagde Holmes og lo. 'Faktisk kan jeg se din spejling i sølvkaffekanden.' 'Sig mig, hvad tænker du om vores besøgendes stok?' Jeg undersøgte spadserestokken mere omhyggeligt. 'Jeg tror, Dr. Mortimer er en succesfuld ældre læge,' sagde jeg. 'Han er vellidt, da venner gav ham denne gave.' 'C.C.H. betyder sandsynligvis et hospital eller en jagtklub,' tilføjede jeg. Holmes rakte hånden ud efter stokken. 'Meget godt, Watson!' sagde han med ægte glæde. 'Dine slutninger er for det meste forkerte, men du har hjulpet mig meget.' 'Forkert?' Jeg følte mig skuffet. 'Du havde ret om nogle ting,' sagde Holmes venligt. 'Han er bestemt en læge, og han fik denne gave fra venner.' 'Men jeg tror, han er en ung landlæge, ikke en ældre bylæge.' 'Hvordan kan du muligvis vide det?' spurgte jeg. 'Se nøje på stokken,' sagde Holmes. 'Sølvbåndet siger, at gaven blev givet for fem år siden.' 'C.C.H. står for Charing Cross Hospital i London.' 'Kun en ung læge ville forlade et prestigefyldt hospital i London.' 'En ældre, succesfuld læge ville blive i byen.' 'Hvorfor ville han så forlade London?' undrede jeg mig. 'Måske blev han gift og ønskede et roligere liv,' foreslog Holmes. 'Og der er tandmærker på denne stok.' 'De er for store til en lille hund, men for små til en stor.' 'Jeg ville sige, det er en krøllet spaniel.' Jeg lo ad denne umulige konklusion. 'Du kan umuligt vide det fra tandmærker!' 'Vi får se,' sagde Holmes og kiggede ud af vinduet. 'Her kommer nogen nu, og han har en krøllet spaniel med sig!' Jeg skyndte mig til vinduet i forbløffelse. Ganske rigtigt, en mand gik mod vores dør med en lille spaniel. Et øjeblik senere bankede det på vores dør. 'Kom ind,' sagde Holmes. En høj, tynd mand trådte ind i rummet. Han havde en lang næse og grå øjne bag guldbriller. Hans tøj var ordentligt, men noget slidt. 'Dr. Mortimer, formoder jeg?' sagde Holmes. 'Ja, Mr. Holmes, og jeg er glad for at møde Dem,' svarede den besøgende. 'Jeg tror, De glemte Deres spadserestok i går aftes.' 'Ja, jeg havde travlt med at nå mit tog,' sagde Dr. Mortimer. 'Jeg ville ikke miste den stok for alt i verden.' 'Det var en gave fra nogle venner på hospitalet,' forklarede han. 'Fra Charing Cross Hospital?' spurgte Holmes uskyldigt. Dr. Mortimer så overrasket ud. 'Ja, det er rigtigt! Hvordan vidste De det?' 'Vær venlig at sætte Dem og fortæl mig, hvordan jeg kan hjælpe Dem,' sagde Holmes. Dr. Mortimer satte sig i stolen ved ilden. 'Mr. Holmes, jeg har et meget alvorligt problem,' begyndte han. 'Et af de mærkeligste problemer, der nogensinde er bragt til en detektiv.' Holmes lænede sig frem med interesse. 'Jeg lytter opmærksomt, Dr. Mortimer.'

Chapter Summary

Comprehension Questions

Hvordan vidste Holmes detaljer om den besøgende, før han mødte ham?

Hvad var særligt ved manuskriptet, som Dr. Mortimer medbragte?

Hvad handlede legenden om Hugo Baskerville om?

Hvorfor kom Dr. Mortimer for at møde Sherlock Holmes?

Vocabulary

Continue Learning