Jeg besluttede at efterlade de værste mytterister på øen. De ville stå over for den samme skæbne, som jeg havde lidt så længe. Men jeg viste dem, hvor de kunne finde mad, vand og ly. Jeg gav dem våben og værktøj til at hjælpe dem med at overleve. Jeg fortalte dem om spanierne, der ville komme fra fastlandet. Sammen kunne de bygge et godt liv her, hvis de prøvede. Mændene var taknemmelige for ikke at blive hængt for deres forbrydelser. De lovede at behandle spanierne retfærdigt, når de ankom. Jeg samlede et par ting for at tage med mig fra mit øhjem. Jeg tog min gedeskindshue og paraply med som souvenirs. Jeg tog min papegøje med, som stadig kunne sige mit navn. Jeg pakkede pengene, jeg havde reddet fra skibbruddet. Den 19. december 1686 trådte jeg om bord på skibet. Jeg havde tilbragt otteogtyve år, to måneder og nitten dage på øen. Fredag kom med mig, loyal som altid. Han var spændt på at se den verden, jeg havde beskrevet for ham. Da vi sejlede væk, kiggede jeg tilbage på min ø. Den blev mindre og mindre, indtil den forsvandt over horisonten. Et kapitel af mit liv var endt for altid. Rejsen til England var lang, men uden alvorlige problemer. Vi stoppede i Brasilien for at udføre nogle forretninger. Der opdagede jeg vidunderlige nyheder om min plantage. Min nabo havde forvaltet den ærligt alle disse år. Den var vokset sig stor og profitabel i mit fravær. Jeg var nu en meget velhavende mand. Da jeg endelig nåede England, følte jeg mig som en fremmed i mit eget land. Så meget havde ændret sig i de femogtredive år, siden jeg tog af sted. Begge mine forældre var døde mange år før. De havde sørget over mig som død og vidste aldrig, at jeg overlevede. Jeg fandt to søstre, der stadig var i live, og nogle nevøer og niecer. De bød mig velkommen med glædestårer og vantro. De troede, at jeg var død for årtier siden på havet. Jeg delte min rigdom generøst med min tilbageværende familie. Jeg købte et komfortabelt hus og slog mig ned til et roligt liv. Fredag blev hos mig og tilpassede sig godt til det engelske liv. Han lærte at læse og blev kristen i en kirke. Han var forbløffet over alt: byerne, menneskemængderne, bygningerne. Vi forblev de nærmeste venner indtil enden. Jeg giftede mig med en god kvinde og fik tre børn. I en periode nød jeg det fredelige liv, min far havde ønsket for mig. Men jeg må indrømme, at jeg aldrig mistede min smag for eventyr. I senere år foretog jeg flere rejser. Jeg vendte endda tilbage til min ø en gang for at se, hvordan kolonien klarede sig. Spanierne og englænderne havde lært at leve sammen. De havde bygget en lille landsby og havde fremgang. Jeg forsynede dem med værktøj, husdyr og frø. Jeg kan godt lide at tro, at min ø blev et lykkeligt sted. Nogle gange undrer jeg mig over, hvilken lektie min historie lærer. Måske handler det om vigtigheden af tro i svære tider. Eller måske handler det om menneskelig modstandskraft og viljen til at overleve. Det kunne være en advarsel mod at ignorere rådene fra vores ældre. Min far havde ret i mange ting, jeg nægtede at høre. Jeg led meget på grund af mit stædige ønske om eventyr. Alligevel kan jeg ikke sige, at jeg virkelig fortryder den vej, jeg valgte. Mine år alene lærte mig mere end nogen skole eller bog. Jeg lærte, hvad der virkelig betyder noget i livet. Jeg opdagede styrke, jeg aldrig vidste, jeg havde. Jeg fandt min tro og lærte at være taknemmelig for simple velsignelser. Jeg fik en sand ven i Fredag, den bedste jeg nogensinde har kendt. Ville jeg gøre det hele igen, hvis jeg kunne gå tilbage i tiden? Ærligt talt ved jeg ikke svaret på det spørgsmål. Men jeg ved, at mit liv har været ekstraordinært. Jeg har set vidundere og overlevet farer hinsides forestillingsevnen. Jeg har levet mere, end de fleste mennesker nogensinde drømmer om at leve. Nu er jeg gammel, og mine rejsedage er forbi. Jeg sidder ved mit ildsted og husker min ø nogle gange. Jeg kan stadig høre bølgerne og føle den tropiske sol. En del af mig vil altid forblive på den fjerne kyst. Men for nu er jeg tilfreds med endelig at være hjemme. Dette er min historie, historien om Robinson Crusoe.
B1Chapter 15 / 15739 words70 sentences
Tilbage til England
Chapter 15 · Robinson Crusoe · B1 Danish. Tip: Click on any word while reading to see its translation. Take your time with each chapter and review the vocabulary before moving on.
Chapter Summary
Efter otteogtyve år forlader Robinson endelig øen.
1 / 70
🇩🇰Dansk→🇬🇧English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvor længe tilbragte Robinson Crusoe på øen?
2
Hvad skete der med Robinsons plantage i Brasilien under hans fravær?
3
Hvad skete der med Robinsons forældre, mens han var væk?
4