At bygge et hjem

Da min lejr var etableret, begyndte jeg at forbedre mine levevilkår. Mit første projekt var at lave ordentlige møbler til mit nye hjem. Jeg havde aldrig arbejdet med træ før, men jeg lærte hurtigt. Jeg lavede et bord og en stol af brædder, jeg skar fra træerne. Arbejdet gik langsomt, fordi jeg kun havde enkle værktøjer. Det tog mig uger at lave én stol, men jeg var meget stolt af den. Derefter byggede jeg hylder på væggene i min hule. Nu kunne jeg organisere alle mine forsyninger pænt. Jeg delte mit krudt op i små pakker og gemte dem forskellige steder. Jeg var bange for, at lynet kunne slå ned og få det hele til at eksplodere på én gang. Regntiden kom, og jeg opdagede problemer med mit telt. Vand sivede igennem flere steder trods mit omhyggelige arbejde. Jeg brugte mange dage på reparationer og forbedringer. Under de kraftige regnskyl blev jeg indenfor og arbejdede på mindre projekter. Jeg lavede kurve af tynde grene til at bære ting. Jeg forsøgte at lave lerkrukker, men de gik i stykker, da jeg tørrede dem i solen. Efter mange mislykkede forsøg lærte jeg at brænde dem i en varm ild. Endelig havde jeg gryder, der kunne holde vand og tilberede mad. Dette var en stor bedrift, der ændrede min hverdag. Nu kunne jeg koge vand og lave varme gryderetter og supper. En dag fandt jeg noget overraskende i min hule. Små grønne planter voksede fra en sæk, jeg havde smidt væk. Jeg huskede, at sækken engang havde indeholdt noget gammelt korn. Jeg havde tømt den, fordi jeg troede, kornet var fordærvet. Men nu så jeg, at byg og ris spirede fra jorden! Jeg var så lykkelig, at tårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg beskyttede omhyggeligt de unge planter mod fugle og dyr. Da de voksede sig høje, høstede jeg kornet og gemte hvert frø. Jeg spiste ikke noget af det de første tre år. I stedet plantede jeg alt og dyrkede mere og mere. Til sidst havde jeg nok korn til at lave brød. At lave brød var endnu en lang læreproces. Først skulle jeg lave værktøjer til at male kornet til mel. Jeg skar en stor træskål og en tung sten ud til at knuse kornet. Derefter skulle jeg finde ud af, hvordan jeg kunne bage brødet uden en rigtig ovn. Jeg byggede en lerovn, der fungerede ret godt. Mit første brød var grimt, men smagte vidunderligt. Jeg lærte også at holde geder for mælk og kød. Først jagede jeg dem kun med min bøsse. Men jeg var bekymret for at løbe tør for krudt en dag. Så jeg gravede gruber og satte fælder for at fange dem levende. Jeg fangede flere unge geder og holdt dem i et indhegnet område. De blev tamme og lod mig malke dem hver dag. Jeg lærte at lave smør og ost af mælken. Min flok voksede, efterhånden som gederne fik kid. Snart havde jeg mere mælk og kød, end jeg kunne bruge. Jeg byggede et andet ly i en smuk dal, jeg havde opdaget. Dette blev mit landsted, hvor jeg tog hen i sommermånederne. Dalen var fuld af frugttræer og havde en dejlig bæk. Jeg plantede mere korn der og skabte en lille have. Jeg omgav den med en høj hæk for at holde gederne ude. Mine to hjem fik mig til at føle mig som en velhavende godsejer. Selvfølgelig var jeg den eneste person i mit kongerige. Mine undersåtter var to katte, en hund og en flok geder. Jeg havde også en papegøje, som jeg lærte at sige mit navn. Fuglen råbte 'Robinson! Robinson Crusoe!' At høre mit navn sagt højt gav mig stor trøst. Jeg lavede tøj til mig selv af gedeskind. Jeg havde en høj pelshue, en jakke og bukser, der nåede til knæene. Jeg lavede også en paraply til at beskytte mig mod sol og regn. Jeg må have set meget mærkelig ud, men der var ingen til at se mig. Hver morgen læste jeg fra min Bibel og bad. Jeg takkede Gud for at holde mig i live og sørge for mine behov. Jeg følte mig ikke længere så desperat og elendig som før. Jeg havde mad, tag over hovedet og endda lidt komfort i mit liv. Det eneste, jeg virkelig savnede, var menneskeligt selskab. Jeg længtes efter at høre en anden menneskelig stemme. Jeg drømte om min familie i England, som jeg sandsynligvis aldrig ville se igen. Men jeg forsøgte ikke at dvæle ved sådanne triste tanker. Jeg fokuserede på mit arbejde og på at være taknemmelig for det, jeg havde.

Chapter Summary

Comprehension Questions

Hvor lang tid tog det Robinson at lave én stol?

Hvilke overraskende planter voksede fra sækken, Robinson havde smidt væk?

Hvorfor spiste Robinson ikke noget af kornet de første tre år?

Hvad gav Robinson størst trøst i sin ensomhed?

Vocabulary

Continue Learning